LendMe
LendMe er en virksomhed, der sætter låntagere i forbindelse med långivere. LendMe hjælper dig altså med at optage privatlån til det, du drømmer om, samtidigt med at de hjælper deres samarbejdende banker og finansieringsselskaber med at tiltrække nye kunder. Du kan benytte dig af LendMes service, hvis du ønsker at optage et helt nyt lån, eller hvis du ønsker at samle flere små lån hos forskellige kreditorer i ét. Sidstnævnte kaldes et Samlelån.
LendMe tilbyder hjælp med at optage privatlån fra 10.000 kroner og op til 300.000 kroner. Hvis du ønsker at optage et Samlelån, kan du samle gæld på op til 500.000 kroner sammenlagt.
Læs mere om LendMe og deres services her på siden. Bliv også klogere på, hvordan du låner penge med LendMes hjælp, samt hvilke banker LendMe samarbejder med.
Om LendMe
LendMe er en uafhængig låneplatform, som er iværksat af tre fynske iværksættere med mange års erfaring fra banksektoren.
Idéen til LendMe opstod, fordi de tre stiftere Frederik Murmann, Christoffer Nylandsted og Peter Grunnet Wang oplevede, at det danske lånemarked var uigennemskueligt for kunderne. De oplevede også, at det var for omstændigt og tidskrævende for privatpersoner at danne sig overblik.
Hvor man tidligere skulle sende særskilte låneansøgninger til flere banker for at kunne sammenligne priserne på de forskellige lån, kan du på lendme.dk sende én ansøgning og modtage 11 tilbud på dit lån fra veletablerede banker og finansieringsselskaber. De 11 banker og finansieringsselskaber er LendMes faste samarbejdspartnere.
LendMe’s 11 samarbejdspartnere:
- Resurs Bank
- Basisbank
- Pensam Bank
- Express Bank
- Nordea
- Sparxpres
- Re:member
- L’EASY
- Spar Nord
- Santander Consumer Bank
- Minifinans
Nogle af bankerne er helt klassiske banker med de velkendte bankfilialer, mens andre banker kun fungerer online.
Du kan både besøge lendme.dk, hvis du ønsker at oprette et såkaldt Nyt Lån eller Samlelån, eller hvis du ønsker at tjekke, om du kan få en mere fordelagtig rente på dit lån et andet sted. Det er uforpligtende, og du skal hverken have penge op af lommen, ligesom du heller ikke er tvunget til at takke ja til et af de 11 tilbud. Du skal have fast bopæl i Danmark for at benytte dig af LendMes services.
Kontakt LendMe
Hvis du ønsker at benytte dig af LendMes tilbud, kan du udfylde en låneansøgning på LendMe.dk. Dette gælder både, hvis du ønsker at optage et Nyt Lån eller et Samlelån. Bankerne har 48 timer til at vende tilbage med et tilbud, og du hører derfor hurtigt fra LendMe, når du har sendt din ansøgning.
Du kan også tage kontakt til LendMe på mail kundeservice@lendme.dk eller telefon 70 60 62 62 på alle hverdage mellem 10-16, hvor LendMes medarbejdere sidder klar ved telefonerne, hvis du har spørgsmål eller behov for hjælp. LendMe hører desuden til på Carl Jacobsens Vej 16, 2500 København, men det er kun muligt at ansøge om lån online via deres hjemmeside.
Nyt Lån hos LendMe
Kontakt LendMe hvis du vil optage et Nyt Lån på Lendme.dk.
Du er fri for selv at skulle oprette en lang række af ansøgninger hos flere banker, som det ellers tidligere var tilfældet. Foruden at servicen har den fordel, at du sparer tid på den uoverskuelige låneansøgningsproces og efterfølgende sammenligning, har servicen også den fordel, at du som oftest vil kunne spare en betydelig mængde penge på det lån, du tager.
Du kan spare penge på dit lån ved at benytte dig af lendme.dk, fordi du ofte kan få nogle mere attraktive lånetilbud gennem LendMe. Dette skyldes, at bankerne ved, at de konkurrerer mod andre banker prismæssigt og derfor skal komme med et fordelagtigt og konkurrencedygtigt tilbud, for at du netop vælger at optage lån og blive kunde hos dem.
Indhenter du selv tilbud hos de respektive banker, vil konkurrencedygtigheden ikke på samme måde være central hos bankerne, fordi de ofte ved, at kunderne aldrig får taget sig tiden eller besværet med at få indhentet tilbud flere steder fra. Mange bankkunder vil – forståeligt nok – have tendens til at oprette lån det sted, de allerede er kunder.
Samlelån hos LendMe
Hvis du ønsker at samle din gæld og alle dine eksisterende lån i ét samlet lån, kan du også besøge lendme.dk. Der er flere fordele ved at samle dine lån i ét.
Ved at samle dine lån får du både bedre overblik over størrelsen på din gæld, og ydermere får du lavet en ordning, der sikrer, at du får betalt af på alle dine lån. Når du samler din gæld ét sted, kan du også få hjælp til at sænke renten på den gæld, du har.
Hvis du ønsker at optage et Samlelån hos LendMe, skal du lave en ansøgning, hvori du oplyser LendMe om dine eksisterende lån, som du ønsker at samle i ét. Den samlede gæld på dine eksisterende lån må ikke overskride 500.000 kroner, hvis du skal benytte dig af LendMes tilbud om Samlelån. De fleste af LendMes kunder oplever besparelser på deres ÅOP, altså de årlige omkostninger i procent.
Se Trustpilot anmeldelser af LendMe
LendMe er populær blandt deres kunder og får flotte anmeldelser. Kunderne er i høj grad tilfredse med den service, de har fået. På Trustpilot scorer LendMe 4,8 stjerner på en 5-stjerners-skala. Dette er baseret på mere end 2.140 anmeldelser, hvilket gør antallet af stjerner endnu mere imponerende.
Et fællestræk i de mange anmeldelser af er, at LendMes kunder oplever hurtig, nem og overskuelig service, og at LendMe har hjulpet til at skabe overblik i både lånemarkedet og i den enkelte kundes privatøkonomi og muligheder. Mange har oplevet at få økonomiske muligheder, som de ikke har kunnet finde eller få andre steder.
Tilbyder LendMe kviklån?
Du kan ikke optage deciderede kviklån, SMS-lån eller mikrolån gennem LendMe. De lån, du kan optage gennem LendMe, er såkaldte usikrede lån, også kendt som privatlån eller forbrugslån.
Privatlån har fået deres betegnelse, fordi de optages af privatpersoner til privatforbrug. Privatlån kan bruges til at finansiere privatforbrug som for eksempel køb af en bil eller finansiering af et bryllup. Privatlån kaldes usikrede lån, fordi der ikke stilles krav om sikkerhed i værdi, som der for eksempel gøres med et boliglån. Lånene kan frit optages til netop det forbrug, du ønsker.
Fordele og ulemper ved LendMe
Fordele:
- Overskuelig metode til at skabe overblik over dine lånemuligheder af forbrugslån
- Udbetaling 1-3 hverdage efter underskrevet kontrakt
- Du kan få hjælp til at samle din lån og nedbringe renterne derpå
- Du vil kunne optage nye lån til konkurrencedygtige priser og gode renter
- Lån fra anerkendte banker kun ved hjælp af én ansøgning med NemID
Ulemper:
- Du kan få tilbud på forbrugslån/privatlån og ikke andre typer lån
- Du kan forhøre dig om lånemuligheder ved LendMes 11 samarbejdende banker, ikke ved øvrige banker
- Du skal have fast bopæl i Danmark eksklusiv Færøerne og Grønland
Ansøg om lån hos LendMe i tre trin
Ansøg nemt om lån hos LendMe ved at følge nedenstående tre trin:
- Gå til LendMe
Klik ind på lendme.dk
- Ansøg
Udfyld ansøgningsblanketten til Nyt Lån eller Samlelån online
- Vælg lånetilbud
Afvent feedback fra LendMe og bankerne og vælg dit foretrukne lån
Sammenlign LendMe med øvrige låneformidlere øverst på siden, eller kontakt LendMe nu. Det koster ikke noget at forhøre sig.
Ofte stillede spørgsmål om LendMe
Det er gratis at benytte sig af LendMes service, og du kan derfor til enhver til forhøre dig om dine lånemuligheder uden konsekvenser. Du skal hverken have penge op ad lommen, ligesom du ikke er forpligtet til at takke ja til bankernes lånetilbud. LendMe tjener penge på kommission fra bankerne, idet LendMe hjælper bankerne med at tiltrække nye kunder. Du betaler renter på dit lån til banken, præcis som du gør med ethvert andet lån.
Når først du har underskrevet kontrakten med den bank, du har valgt at låne penge hos, går der cirka 1-3 hverdage, før du modtager pengene. Dermed er det en kort proces, fra du sender din ansøgning, til du modtager de lånte penge. Når du indsender din ansøgning, har bankerne 48 timer til at vende tilbage med et tilbud. Sammenlagt er der derfor tale om meget få dage. Pengene udbetales som et forbrugslån, og du kan derfor bruge dem på præcis det, du har lyst til eller behov for.
LendMe stiller få men ufravigelige krav til låntagerne:
– Du skal være fyldt 18 år og myndig
– Du må ikke være registreret i RKI eller Debitorregistret
– Du skal have dit eget CPR-nummer og være registreret i folkeregisteret
– Du skal have fast bopæl i Danmark
– Du kan ikke have skjult adresse, når du ansøger om lånet
– Du kan ikke ansøge om et lån uden NemID
– Du skal søge online på lendme.dk. Det er ikke muligt at søge telefonisk eller via mail
Renten afhænger af den aftale, du laver med den valgte bank, præcis som hvis du selv opsøgte banken. Reelt laver LendMe kun alt forarbejdet for dig. Låneaftalen er mellem dig og den valgte bank. Banken fastsætter renten ud fra en række parametre, og derfor vil alle låntagere altså ikke blive tilbudt samme rente.
Løbetiden strækker sig fra 1 – 12 år. Du fastsætter en månedlig ydelse med den pågældende bank, således at du afdrager med et fast beløb hver måned. Du er til enhver tid fri til at indfri lånet, hvis du får mulighed for det i dit rådighedsbeløb, ligesom du er velkommen til at afdrage med et højere månedligt beløb, hvis du har mulighed for og lyst til det.