Teater Mungo Park, Allerød: MUNGO REVY

Langtrukken, politisk korrekt og umorsom teaterskole-revy i Allerød.

Teater Mungo Park, Allerød:
MUNGO REVY
Iscenesættelse: Heinrich Christensen.
Til den 12. august.

Revy er en uhyggeligt svær kunstart. Når den lykkes, er det skøn og begavet sommerunderholdning med bid, vid og latter. Når den ikke lykkes, kan selv et nummer på bare tre minutter føles uendelig pinsomt. Sådan føles revyen på Mungo Park. Hele aftenen igennem. Skrevet af stort set ukendte navne, og spillet og instrueret af elever fra diverse teaterskoler. Resultatet er en alenlang revy, hvor de enkelte numre trækkes og trækkes, hvor de pointer, der er altafgørende for en revys succes, synes sært fraværende eller uforståelige, og hvor de politisk korrekte meninger dyrkes flittigt.

Denne revys potentielle publikum må tydeligvis være ungt og aldeles ubekendt med genren. Et voksent publikum, der er vant til Cirkusrevyens og andre sommerrevyers tekstlige og talentmæssige niveau, vil nemlig opleve Mungo Park-revyen som velment ungdomsteater, hvor den højtråbende energi og den kropslige entusiasme på scenen ikke fejler noget, mens artikulationen og den tekstlige forståelighed til gengæld har trange kår.

Bovlamme parodier

Emnerne spænder fra familielivets kvaler, stressede mænd og besøg hos bankrådgiveren over bovlamme parodier på bl.a. Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen til såkaldt politisk satire. Det er her, Muhamed-krisen og ytringsfriheden får endnu en tur, bl.a. i Maribo-revyens meget omtalte nummer, der blev taget af inden premieren, angiveligt af frygt for at støde nogen. Nu får vi det så og kan konstatere, at aflysningen i Maribo hverken var et tab for humoren eller ytringsfriheden.

Og lad os så også nævne revyens tre sjove numre: Det med fyren, der sniger sig til at købe Jørgen Leths berygtede erindringer til brug for hjemlig dynehygge. Sketchen, hvor publikum efter behag kan kaste med tomater som svar på potentielt løgnagtige påstande fra dagligdagen. Den påtrængende tv-journalist på jagt efter døde danskere i katastrofeområdet. Her var de få gode grin i en revy, der ellers mest af alt lignede et behjertet bud på en satirisk skolekomedie. Hvilket det på sin vis jo også var.

henrik.lyding@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.