Annonce
Teater

Legendarisk radioprogram på teatret

Det 40 år gamle populære radioprogram "Tværs" hyldes på teaterscene

I 1972 var det første "Tværs"-program i luften på P1, og radio-brevkassen fortsatte med Tine Bryld som rådgiver helt indtil 2008.

I programmet kunne unge ringe om alt - lige fra kærestesorger, seksualitet og mobning og psykiske sygdomme og misbrug - og blive vejledt.

Nu bliver det legendariske program opført som teaterforestilling, hvor 15 unge fortæller deres personlige historie om at føle sig på tværs.

Terapi for de medvirkende

I forestillingen med titlen "På tværs" møder vi blandt andre Daniel på 19 år, der har siddet i Vestre Fængsel for væbnet røveri.

Derudover får vi også historien om den depressive og selvmordstruede Mathias på 18 år og den paranoid-skizofrene Lærke på samme alder.

Forestillingen bliver opført på Betty Nansen Teatret og instrueret af Emil Aleksander Rostrup. Ifølge instruktøren har forløbet virket som en form for terapi for de unge medvirkende.

Ligesom radioprogrammet er det hans forhåbning, at andre unge kan spejle sig i de medvirkendes historier og ikke føle, det er unormalt at være "på tværs."

40 år siden

"På tværs" markerer, at det er 40 år siden, den nu afdøde Tine Bryld satte sig foran mikrofonen og rådgav unge for første gang.

Og det er ikke bare en hyldest til den populære radiovært, men også til de mange unge, der er blevet hjulpet af programmets gode råd.

Forestillingen har premiere den 21. oktober.

Tine Bryld døde i 2011, men har stadig en officiel webside.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Teater
Annonce
På den anden side
Annonce
Byrådet i Aarhus giver undskyldning til fyrede teknik-medarbejdere
»Det er en uforbeholden undskyldning for forløbet i sagen og kulturen i afdelingen,« sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), da et samlet Aarhus Byråd undskyldte over for en gruppe fyrede medarbejdere i teknik og miljø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her