Det Kgl. Teater: TJAJKOVSKIJS 2. KLAVERKONCERT

Oven på New York City Ballets upræcise udgave af Balanchines "Serenade" i Tivoli i september er det velgørende at opleve, hvor vidunderlig og sødmefuldt drømmende en ballet, den i virkeligheden er.

Det Kgl. Teater, Gamle Scene:

SERENADE, OCTET,

TJAJKOVSKIJS 2. KLAVERKONCERT

Koreografi: George Balanchine og Peter Martins

Musikalsk ledelse: Graham Bond.

Opføres også 18.,19.,25. november, samt i januar-marts.

I hvert fald når den bliver danset så fnuglet som her. "Serenade" er en udpræget danserindeballet, og Den Kgl. Ballets damekorps er tydeligvis i fineste form. De har præcisionen, den ubesværede lethed og samtidig den Bournonville'ske poesi, der klæder "Serenade" så godt. Det var en stor og glædelig fornøjelse, der lover godt for fremtiden, hvis niveauet kan holdes. Forbilledlig hjælp fik de af Kapellet, som spillede Tjajkovskijs musik indlevet og følsomt.

Så gjorde det mindre, at de dramatiske pointer og antydede historier, der også gemmer sig i balletten, nærmest virkede fraværende hos solisterne. Der kan og bør være langt stærkere følelsesudtryk mellem solistparrene, end tilfældet var hos fredagens premierehold, hvor nydeligt de end dansede.

Urpremiere

Letheden gik igen i aftenens urpremiere, "Octet", af Peter Martins til strygermusik af Mendelsohn-Bartholdy. Hvor det i resten af aftenens program er damerne, der står i centrum, har Peter Martins valgt en besætning for otte herrer og to damer. Med Silja Schandorff som fuldendt, musikalsk pointeret og æggende midtpunkt fik vi en sommerlet danseleg med masser af vippende arme og diagonale løb og spring over scenen. Indlagt i andensatsen var en antydet konflikt mellem hovedparret, Schandorff og Andrew Bowman, hvor de harmonisk rundede trin i glimt blev brudt af mere kantede balancer. Her fyldte Silja Schandorff scenen totalt med sit sjælfulde udtryk. Noget stort og blivende værk er "Octet" næppe, men en nydelig og lille ballet, der skal bæres af præcision og de medvirkendes sans for mimisk indlevelse, hvis den skal nå ud over det kønt diverterende.

Tomme kalorier

Aftenen sluttede med flødeskum og tomme kalorier. I råhvide, lidet flatterende og dårligt tilpassede kostumer i kitschet hofstil med glitrende sten og pufærmer trippes, springes og løftes der i stribevis af sirlige formationer som et visuelt udtryk for den musik, der har givet balletten navn, "Tjajkovskijs 2. klaverkoncert". Som hovedparret dansede Caroline Cavallo og Mads Blangstrup både smukt og sikkert, men som i "Serenade" måtte vi undvære den poetiske magi, der gemmer sig i balletten, hvis forholdet mellem de to, prinsen og prinsessen, får lov at udfolde sig som Balanchines svar på "Tornerose". Her blev vi ved dansen. Som til gengæld atter viste et korps af danserinder i sikker og præcis form.

I det hele taget var det damernes aften, uden at herrerne dog af den grund behøvede at skamme sig over deres indsats. Også de synes inde i en positiv udvikling for tiden. De havde bare ikke så mange trin at gøre godt med forleden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen