Frederiksborg Centret, Hillerød: LES MISÉRABLES

Flot og medrivende opsætning af "Les Misérables" i Hillerød.

Frederiksborg Centret, Hillerød:
LES MISÉRABLES
Iscenesættelse: Steen Lünell
Scenografi: Katrine Aaberg Iversen
Kapelmester: Jacob Grove Madsen.
Til 26. august.

"Les Misérables" er den helt rigtige musical for talentfulde amatører som Mastodonterne fra Nordsjælland. Her er brug for masser af korsangere - jo flere, jo flottere - mange gode små roller og en håndfuld af de store, svære partier, hvor den vokale teknik skal være så solid, at de kaskader af høje toner, der er det specielle og effektfremkaldende i "Les Misérables", kan forløses optimalt.

Det lykkes alt sammen i Steen Lünells kompetente, farverige og levende iscenesættelse, hvor de mange masseoptrin fint veksler med intime scenerier, når hovedpersonernes kvaler med livet, kærligheden og oprørstrangen skal foldes ud.

På Frederiksborgcentrets brede og flot belyste scene får vi tempofyldt og underholdende fortalt historien om det franske folks frihedstrang, kombineret med fortællingen om den uretfærdigt dømte Jean Valjean, der prøveløslades efter 19 års straffearbejde og formår at etablere sig som agtværdig borger, indtil hans fortid indhenter ham, og han må tage flugten, evigt jaget af den nidkære politikommissær Javert. Undervejs har han mødt kærligheden, både til en anden kvinde, der dør, og til hendes lille pige, som han tager til sig som sin egen. Unægtelig en kulørt og i perioder også en anelse klistret blanding af revolutionsromantik og renhjertede, retfærdighedshungrende hverdagshelte med brændende øjne og karske hjerter.

Næsten professionelt

For instruktør og medvirkende er det en ikke ringe kunst at få publikum til at glemme den fornemmelse af køligt kalkuleret effektjageri og svulstigt-sentimental musik, der altid lurer på en opførelse af "Les Misérables". Den kunst lykkes for Mastodonterne.

Hovedpersonerne synger overbevisende, deres figurer er gennemarbejdede, indignationen troværdig, der er saft og kraft over de komiske skurke, og i det 100 mand store ensemble spilles der nærværende og nuanceret komedie over hele linien.

Man mærker, at Mastodonterne er et rutineret kompagni, der kan deres kram. Vi er altså så tæt på en professionel opførelse, man næsten kan komme, når man stadig tager i betragtning, at det er amatører, der lever deres hverdags- og arbejdsliv ved siden af. Musical-elskere med hang til Misérables kan derfor roligt lægge vejen forbi Hillerød de kommende uger.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.