Musikhuset Esbjerg: TYRKEN I ITALIEN

Musikhuset Esbjerg: TYRKEN I ITALIEN
Af Gioachino Rossini
Den Ny Opera

Evner man at betragte livet med et skævt smil, vil man henrykkes over denne opførelse af "Tyrken i Italien". Gør man det ikke, skal man holde sig væk. Står andre bekymringer i vejen for ens livsglæde, vil man derimod nok kunne få lettet sindet med Rossinis frodige toner.

Det var mere pjat end alvor allerede fra Rossinis hånd, og den britiske instruktør Christopher Cowells modernisering er ikke mindre pjattet. Men der er elegante pointer, som rammer ned i det urgamle spil mellem kønnene, og sådan kommer der alligevel lidt alvor frem.

Hos Rossini er en fortvivlet digter i Napoli løbet tør for ideer til en operatekst, som han har fået i bestilling. En trup sigøjnere, en gæstende tyrk og en elskovslysten gift kvinde giver ham stoffet.

På Den Ny Opera sidder den arme forfatter ved sin computer og ser på turistlivet i Napoli, da han får en ide. Rask spoler han billedet tilbage under ouverturen og ændrer det, så han kan bruge det. Det er behændigt gjort. Oppe på scenen har Roy Bell indstalleret computeren med det betrængte scenebillede. Også det er behændigt gjort.

Absurd virkningsfuldt

Vor forfatter blander sig i handlingen og arrangerer de nødvendige intriger. Helt forvirrende, men alligevel absurd virkningsfuldt bliver det, da han selv drømmer sig i Amors sted og tager del i de glæder, som damerne kan give.

De er da også dejlige. Susanne Elmark spiller og ikke mindst synger Fiorillas lette - i virkeligheden meget vanskelige - koloraturer elegant og træfsikkert. Hun er den italienske kvinde, som savner den erotiske oplevelse, som hun mener, den gæstende tyrkiske turist Selim vil kunne give hende. De har i første omgang let spil med hinanden.

Sigøjnerpigen Zaide har nu større held med sig på det punkt. Lise Nørgaard synger hende smukt og sikkert, så der også bliver mening i kvindernes duel. Og sikke da et festligt slagsmål mellem de to som afslutning på første akt.

Jakob Cristian Zethner synger en elegant Selim, og Michael Lindberg udfolder tillige et humoristisk lune som Fiorillas (tåbelige - men kun lige til stregen) ægtemand Geronio. I den vanskelige tenorrolle som Narciso, som også efterstræber Fiorilla, er Declan Kelly et godt valg, mens Trygve Bjerkø er en overbevisende syngende poet. Ole Justesens rolle er desværre ikke så stor, men man kan jo ikke digte musik til, som man kan det scenisk. En god besætning er kommet på tæerne og holder sig der. Også Musikhusets Showkor, som det hedder, er godt med.

Man blev lidt nervøs under ouverturen, om Esbjerg Ensemble ville klare opgaven uden bekymringer for publikum, men efter lidt opvarmning var der ingen problemer. Tværtimod fungerede det festligt og levende under Lars Ole Mathiasens ildnende ledelse.

"Tyrken i Italien" indeholder noget af Rossinis bedste musik, og man får lov til at høre det i Esbjerg.