Rialto, København MASSAKRE

Skuespillerne kæmper en brav kamp med de mange ord i "Massakre".

Rialto, København: MASSAKRE
Af Bergljót Árnadóttir
Oversættelse: Peter Laugesen
Scenografi: Christian Tom-Petersen
Iscenesættelse: Ulla Gottlieb
Sidste dag 2. marts
Det vil så meget, dette svensk-islandske skuespil, der får urpremiere her i Danmark. Blotlægge opgøret mellem mor og søn, afdække fortidens synder, demaskere de komplicerede relationer mellem individer og demonstrere det moderne menneskes overfladiskhed - det hele pakket ind i klassisk absurd komediestil og kulsort humor.

Et så overvældende projekt kræver mange ord, og dem skorter det sandt for dyden da heller ikke på her. Den både verbale og fysiske flænsning af kødet vi ender med, kunne med stor fordel være kortet gevaldigt ned.

Især efter pausen er der voldsomme lunser af tekstlig tomgang, mens mor og søn tager de sidste livtag og gør parat til den definitive afslutning, hvor gashanerne åbnes efter et opslidende døgn med artige ting på bordet.

Håbløst

Hvilket er, hvad sønnen er kommet efter. En mislykket ung fyr med det håbløst optimistiske navn Felix. Som ikke kan finde ud af livet og kærligheden. Nu vil han finde sandheden om sin far og om forældrenes forkvaklede forhold til hinanden. Faderen, en charmerende psykopat, der bankede moderen gennem hele ægteskabet. Nu ligger han for døden, eller måske er han allerede død - det svæver lidt i det uvisse. Lige som også den steg, moderen serverer til sidst, meget vel kunne være skåret ud af faderens indvolde. Spis din mand eller din far - kun på den måde kan du frigøre dig fra ham.

På skift leger de omsorgsfuld mor og søn, truer hinanden, flirter eller serverer fornærmelser som afslutning på en tilsyneladende venlig bemærkning - sådan som en lidt henkastet lussing. Fra moderen, der har lært at arrangere fortiden og virkeligheden, så den bliver mindst mulig ubehagelig. Og ellers er der jo altid flasken at ty til. Fra sønnen, der griber til teatralske tirader, selv om han aldrig kom ind på skuespillerskolen og ellers forsøger sig som sej gut med styr på tingene.

Sære metaforer

Det er en brav kamp, de to skuespillere kæmper mod hinanden og med en tekst, der synes alt for forelsket i maleriske sprogblomster, teaterture og sære metaforer til rigtig at slå hårdt.

Heldigvis er der noget at le ad hos Karen-Lise Mynsters lettere livsdistræte mor, som sjosker rundt med luvslidt skønhed, fedttjavset hår, slagsmålsblå øjne og en mund, der skiftevis vrænger og smiler, pludrer og vrisser. Og hos Kristian Ibler med ung, rå udstråling, hvor den usikre store dreng let skinner gennem overfladen.

Skuespilleriet fejler skam ikke noget i Ulla Gottliebs nuancerede iscenesættelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.