Teater Plan-B, København: DEN FØRSTEFØDTE

Lige før bryluppet smutter kronprinsen og søger skjul hos en familie i Dragør. Det gode plot udnyttes flot i "Den førstefødte".


Af Jakob Weis
Scenografi: Edward Pierce
Iscenesættelse: Per Smedegaard
Gæstespil af Teater Grob.

Kronprinsen skal giftes! Ja, nogen hemmelighed er det vel egentlig ikke. Næh, overraskelsen er, at han stikker af fra sit bryllup og dumper ind hos den lille, forknudrede kernefamilie Dirksen, der ellers har hejst alle flag og klædt om til festtøj for at nyde og kommentere bryllup og gæster foran det elektroniske husalter i typehuset i Dragør.

Her hersker Far Henry (Claus Bue) med jernhånd til hverdag og fest over sine to voksne, hjemmeboende børn, tvillingerne Margrethe og Joakim. Begge forkrampede helt ud i fysikken af fars konsekvente og kroniske underkuelse. Drengen (Per Scheel-Kruger) skrutbenet og stammende, pigen (Anne Steensgaard) for tyk og fuld af nerver, mens moderen for længst er solidt placeret på det nærmeste nervesanatorium.

Men Kronprinsens (Pelle Koppel) tilstedeværelse - han stak simpelt hen af lige inden ankomsten til Frue Kirke, da han kom i tvivl om sig selv, sin medfødte rolle og sin forelskelse - vender op og ned på familiedynastiet og de nedgroede magtstrukturer.

Opgør og oprør

Det bliver opgørets og oprørets tid i Jakob Weis' satiriske hverdagskomedie over det klassiske tema pligt og lyst, hvor pointen er, at kongehuset med sin forgyldte spændetrøje af fastlåste forventninger og rituaelle traditioner en forstørret udgave af vores egne familiemønstre.

Undervejs leger teksten muntert med krinkelkrogene, familierelationerne og myterne om det danske kongehus og med de kroniske magtkampe, de fleste familier kender til.

Instruktøren Per Smedegaard lokker sine fire velvalgte og velspillende skuespillere ud i en forrygende opvisning af forskellige grader af utilpashed, garneret med dødlignende pauser, sitrende hænder og flakkende øjne. Særdeles underholdende og præcist ramt.

Teater Grob har specialiseret sig i at dyppe familien Danmark i skarp og satirisk, men alligevel kærlig sovs. Det så vi bl.a. med "Pelsjægerne" (2002), også af Jakob Weis, og Thor Bjørn Krebs' "Europamestrene" fra sidste efterår, der er nomineret til en Reumert i aften. Helt derop når vi næppe med "Den førstefødte", men den er velskrevet, fornøjelig og tankevækkende.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.