Dansk Rakkerpak: ALLE GODE GANGE 3

Parodisk nostalgi og masser af gode grin i munter friluftsforestilling.

Scenografi: Christian Q. Clausen

Musik og lydeffekter: Mikael Fritze

Iscenesættelse: Torkild Lindebjerg.

Spiller på Israels Plads, København, til 9. juli,

derefter landsturné 4. august - 24. september.

Når historien er sjov nok, gør det bestemt ikke noget, at man får den fortalt tre gange. Tværtimod er der masser af genkendelsens glæde undervejs parret med vittige overraskelser, fordi de tre små historier viser sig alligevel ikke helt at ligne hinanden, når den lille omrejsende gadeteatertrup, Dansk Rakkerpak, i bedste Romeo og Julie-stil fortæller om forældretyranni og umulig kærlighed.

Sceneriet forestiller en beskeden, lettere snusket kaffesalon. Historien begynder under krigen, hvor det mere er Richs, der drik's, end det er kaffe. Det retter en kær og kejtet tysk soldat imidlertid op på, da han forelsker sig i husets datter. Desværre bryder mor sig absolut ikke om fraternisering med fjenden, og da farmand er solidt og godt placeret under tøflen, har den unge kærlighed urimeligt svære kår.

I næste scene er vi rykket frem til 1970'erne, hvor historien gentager sig. Nu er det bare en hippie med guitar og festlig rygetobak, der truer mors familieidyl, mens vi i den sidste historie befinder os i nutiden, hvor den unge mand er blevet indvandrer med lommerne fulde af mobiltelefoner og billige colaer.

Undervejs dukker en slimet frier op i tre fornøjelige versioner, foruden et par lokale glatnakker, der hver gang prøver at nakke den unge bejler for selv at kunne gramse på datteren. I krigshistorien er de tumpede bonderøve, i 1970'erne bliver de til læderjakker, og til sidst gælder det et par bøvede og højtråbende hooligans.

Ud over den konkrete handling, der serveres med dynger af vilde øjne, skægge musik- og lydkulisser, gode grimasser og begavede ordspil, serveret på henholdsvis pølsetysk, hippieslang og perkerdansk, formår forestillingen at tegne tre præcise og genkendelige tidsbilleder, tilsat det lette anstrøg af karikatur, der gør det ekstra morsomt. Nærmest som at være tilskuer til tre meget danske og meget kitschede folkekomediefilm.

De forelskede unge mænd spilles sødt af Jens Peter Kløft med et til tider næsten Dirch Passer-agtigt komisk talent, Marlie Szlavik Gunge udvikler husets datter fra en blid 40'er-pige til en sej og oprørsk punker, Dorte Møller tyranniserer sig morsomt gennem historierne som moderen, mens Niels Grønne er forrygende som de tre mere og mere underkuede fædre. En dejlig time i nostalgisk, parodisk og meget underholdende sommerselskab.

henrik.lyding@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen