Det Kgl. Teater, Takkelloftet: TRE KOMPAGNIER - TRE VÆRKER

På Det Kgl. Teaters nye intimscene er koreografen Tim Rushton vendt stærkt og bevægende tilbage.

Det Kgl. Teater, Takkelloftet:
TRE KOMPAGNIER -
TRE VÆRKER
Koreografi: Tim Rushton
og Stephen Petronio
Sidste dag lørdag

Kridtet kradser i mørket. Gammeltestamentlige sætninger fra Prædikerens Bog om tid til at leve og tid til at dø træder spøgelsesagtigt frem på den sorte væg.

I splitsekundet mellem disse to tilstande udspilles åbningsballetten på Det Kgl. Teaters nye intime danse- og operascene, Takkelloftet. Et aflangt, sortmalet og nøgent rum, hvor alt, også de amfiteatralsk opbyggede tilskuerpladser, kan flyttes, vendes og drejes efter behov og med et snoreloft, hvis tekniske udstyr må gøre enhver dansescene misundelig.

Det er her, det endelig er blevet tid til at danse for Den Kgl. Ballet. Som altid har savnet et intimt rum til eksperimenter, afprøvning af nye koreografers talent og små, sammensatte programmer, der udfordrer både dansere og publikum, og som aldrig ville kunne fylde Gamle Scenes mange pladser.

Gribende værk

Det ville Tim Rushtons åbningsballet, "Kridt", nu næppe have besvær med. Med bibelord og den lettiske komponist Peteris Vasks pulserende strygekvartet fra 1985 fik vi en sugende barsk danseforestilling, hvor skikkelser kravlede over gulvet, fløj gennem rummet med huggende arme og knugede sig frysende sammen i rullefald, mens de spejlede deres ensomhed i hinanden. I glimt kom den blide berøring fra et andet menneske, hvor kroppene pludselig blev svævende og smukke, inden de spastiske ryk og de abrupte bevægelser igen tog over.

Med "Kridt", danset forbilledligt af hans eget kompagni, Nyt Dansk Danseteater, på gæstespil er Tim Rushton vendt stærkt og originalt tilbage med et dynamisk, brutalt og i magiske øjeblikke også gribende værk.

Dansesuite

Til Den Kgl. Ballets egne dansere havde Tim Rushton skabt en legende, drilsk dansesuite til musik fra Bachs "Das Wohltemperierte Klavier".

Her var der flirt og vuggende kroppe i en række møder mellem mennesker, smukkest mellem Caroline Cavallo og Martin James, hvor kærlighedsdansen fik et strejf af vemodig livserfaring som kontrast til alt det muntre.

Ligegyldigt nummer

Aftenen sluttede med endnu en gæstevisit. Denne gang fra USA, hvor Stephen Petronio Company viste "City of twist" - en stribe antydede portrætter af mennesker i storbyen New York, formet i et abstrakt og monotont repeterende trinsprog, som syv teknisk dygtige dansere forgæves forsøgte at gøre interessant.

Som åbningsforestilling altså en blandet fornøjelse, hvor glæden over styrken og intensiteten i de to hjemlige værker klart overskygger ærgrelsen over det temmelig ligegyldige slutnummer.

henrik.lyding@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.