Den Fynske Opera: TIL DØDEN OS

Den Fynske Operas nyeste urpremiere er en kammeropera for tre sangere og de tre musikere i LIN-ensemblet, og alle parter har tydeligvis slidt for at få noget se- og høreværdigt stablet på benene.

Den Fynske Opera

TIL DØDEN OS

Spilles til 10. maj

Sopranen Anne Mette Balling er som den idealistiske læge, der går til grunde mellem to mænd, fuldt dækkende såvel scenisk som vokalt.

Trygve Bjerkø har som den mand, hun elsker, kunstneren John, kønne udtryk og en god brugsbaryton, der dog savner ordentlig bund. Mens tenoren Jakob Næslund Madsen omvendt synger med flot overskud, men trods ihærdige anstrengelser ikke spillemæssigt kan række over gabet mellem hans naturgivne kønne konfirmandtype og den karrieresyge overlæge med sejlbåd og dårlig tid til konen, som han skal forestille. Der synges og spilles uden dirigent. LIN-musikerne fungerer med vanlig sikkerhed, og både de og sangerne synes at føle sig fint tilpas i Andy Papes godt gennemarbejdede musik.

Men, men, men ... Nogen burde givetvis have taget bestik af, at den oprindeligt forudsete komponist gav op over for Kit Eichlers tekst, og sat en dramaturg på sagen. Ikke bare have hyret en anden komponist. For teksten trænger til justering, både overordnet og i detaljerne. Librettoens simplificerede persontegning og uklare blanding af den reelle verden og en psykisk syg kvindes indbildte virkelighed har hverken Pape eller instruktøren, Ulla Ankerstjerne, kunnet rette op på. Selv om den sidstnævnte sammen med lysdesigneren, Kim Glud, nok kunnet have hjulpet os tilskuere lidt mere omkring det med virkeligheden.

I forestillingens begyndelse kom vor overlæge ind med en morgenbakke. Den stod der stadig mange scener senere, da heltinden gjorde det slut med en overdosis piller. Da var vi for længst hørt op med at interessere os for disse skabeloner. Det eneste, vi fulgte spændt, var sangernes kamp for at lande dem på benene.

Og så er der noget grundlæggende galt. Desværre!

jp@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen