Dansescenen, København: SHADOWLAND SOLO SENOR PETRUSHKA

Årets Primo-dansefestival sluttede med meget forskellige balletter, og det blev en flot afslutning på festivalen.

Dansescenen, København:

SHADOWLAND SOLO SENOR PETRUSHKA

Koreografi: Tim Rushton, Camilla Stage og Tero Saarinen

Mandag

Med tre meget forskellige balletter sluttede årets Primo-dansefestival. Først fik vi Tim Rushtons og Nyt Dansk Danseteaters videreudvikling af "Shadowland" fra oktober sidste år, hvor tekst flimrer over scenen som underlag for seks danseres bevægelser, mens talte ord af amerikanske beatpoeter som Jack Kerouac og Allen Ginsburg blandes med jazzet musik.

Bevægelserne er køligt og delikat minimale, magen til det sceniske udtryk, så resultatet mest af alt ligner en flok dansere, der er spærret inde i et grafisk computerprogram, mens de mimisk og dansant forsøger at udtrykke de talte ord med kroppene.

Balletten er et sjovt formeksperiment, der henter sin elegance og interesse i det grafiske snarere end i det koreografiske.

Et gevaldigt hop

Herfra var der et gevaldigt hop til Camilla Stages solo for danseren Jordi Puigdefabregas.

På 20 minutter, iført jakkesæt og en brosten, gennemspillede han en række af livets mange genvordigheder med stenen som symbol - hjertet som en sten, stenen som livets tunge bagage, stenen man kan støde sig på og til sidst gravstenen.

Da havde han efter først en elegisk solo og derpå et nærmest stumfilmsagtigt komisk nummer afført sig jakkesættet og stedt det til hvile, mens han selv, befriet for denne verdens tyngde, sov de retfærdiges lette søvn.

Originalt koreograferet og intenst, vittigt og udtryksfuldt danset - en flot solo.

Vi endte med russisk ballet, udsat for finsk koreograf og dansere, med Stravinskijs musik spillet på to harmonikaer.

Hvilket lød bedre end det umiddelbart lyder.

Historien var "Petrushka" - Fokins klassiker fra 1911 om de tre dukkemennesker, der kæmper med hinanden om at elske og blive elsket.

Prima Primo

Her i Tero Saarinens version er alle udenoms-værkerne med markedspladsen og den virkelige verden skåret fra, så vi kun har Petrushka, Moren og Ballerinaen tilbage i en firkantet cirkusmanege.

Stramt og spændstigt cirkler de om hinanden i en charmerende commedia dell'arte-agtig dansestil. Let ser det ud med slentrende spring, stiliseret-groteske slåskampe og forførelseslege, men Saarinens koreografiske sprog er langt mere komplekst og svært end det umiddelbart virker, og derfor holdes interessen konstant fanget, mens de tre i evigt cirklende kredsløb nærmest rituelt repeterer kampen om kærligheden.

Dygtigt danset af dansere fra Saarinens eget kompagni og eminent spillet af de to dansk-uddannede harmonika-spillere, James Crabb og Geir Draugsvoll.

En moderne danseaften af sjældent format og en flot afslutning på dansefestivalen.

Prima Primo.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen