Det Kgl. Teater: MESTERSANGERNE I NÜRNBERG

Wagners "Mester-sangerne" fra 1996 er tilbage på Kongens Nytorv, og det er en god ting, selv om alt ikke fungerer lige vel.

Det Kgl. Teater: MESTERSANGERNE I NÜRNBERG

Af Richard Wagner

Spilles 23., 26. og 29.maj samt 1. juni

"Mestersangerne i Nürnberg" er tilbage på Kongens Nytorv og godt for det.

Under forspillet glædede man sig dog til, at Den Kgl. Opera rykker over på Dok-øen. Wagners pompøse, polyfone forspil lader sig ikke klemme ind i rummet på Gamle Scene, og dirigenten, Dietfried Barnet, tilstræbte ingen kammermusikalsk afbalancering af stemmerne. Under førsteaktens prøvesang kunne mestersangerne tilsvarende have haft godt af en kormesters indstudering i ikke at overdøve hinanden.

Barnet tog revanche. Han formede natteakten med poesi og gadeslagsmål i et fint sammenhængende Wagner-spil med menneskevarme og vittige pointer.

Scenisk er amerikaneren Francesca Zambellos histo-rieløse opsætning mere end diskutabel, mens Alison Chittys byggestilladser passende kunne blive nybyggerland i den opsætning af Puccinis "Pigen fra det gyldne Vesten", som teatret skylder sit publikum.

Der flyttes dog behændigt rundt på træværket, og selv om kogleriet er støvsuget væk i denne herligste Sankt Hans nat, så lægger stilladserne godt op til det elegante og morsomme slagsmål på alle hylderne. Farligt bliver det nu ikke, fordi de menneskelige aggressioner ikke kommer frem, en mulighed, som instruktører, der gerne vil sætte fingeren på tidens puls, ville have udnyttet. Forestillingens gode, solide, men aldrig overraskende personinstruktion er stort set intakt, om ikke lige godt overført til alle de nye, nu da Zambello ifølge programmet sætter 14 forestillinger op på alverdens operascener i dette år.

Nye sangere

Damerne først.

Gitta-Maria Sjöberg er ny og meget overbevisende som Eva, her bedre syngende i Wagner end i Verdi, og det siger som bekendt en del.

Også Randi Stenes Magdalene trækker damernes vægtskål ned.

Johnny van Hals tenor med dens tiltalende hovedklang befinder sig bedre i italiensk opera end som Wagners (helte)tenor, Walther von Stolzing, et af de vanskeligste og mest lumske operapartier. Kjeld Christoffersen er stemmemæssigt hjemme i det store parti som skomageren og digteren Hans Sachs og må hurtigt kunne få mere ud af den flydende deklamation.

To af "de gamle" slår kraftigt til: Gert Henning-Jensens charmerende lære-dreng David, som han også har sunget på the Met i New York, har sangligt næppe været bedre, og Guido Paevatalus komisk aggressive Beckmesser er en præstation, som stadigvæk tiltrækker al opmærksomheden, mens Nina Schlemm skal have en kompliment for sit musikalsk vittige Beckmesser-harpespil.

De nye og gamle mestersangere er Christian Christiansen, Per Høyer, Niels Jørgen Riis, John Lundgren, Ole Hedegaard, Thomas Poulsen Krag, Michael Lindberg, Sanders Jakobsson, Uffe Henriksen og Rickard Söderberg, mens Sten Byriel synger nattevægteren.

"Mestersangerne" kommer tilpas halvvejs i "Ringen". Det er en smilende opera, men det kan diskuteres, om den er "noget så overraskende som en ægte wagnersk komedie," som man læser i programhæftets eneste (!) artikel.

Dertil sprænger operaen for mange rammer.

Den unge Wagner skrev i øvrigt en ægte operakomedie, "Das Liebesverbot", et overset mesterværk i genren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen