Aalborg Teater, Mindste Scene: TINY DYNAMITE

Mindste Scene byder ikke på det mindst interessante.

Aalborg Teater,
Mindste Scene:
TINY DYNAMITE
Af Abi Morgan
Instruktion: Moqi Simon Trolin
Spilles til 13. maj

Man kan let komme til at overse, hvad der foregår på Aalborg Teaters Mindste Scene.

Alene navnet medvirker til det. Det er dog både klogt og retfærdigt ikke at gøre det. Her var i efteråret den smukke opførelse af Georges Taboris "Min modige mor", og nu bydes der på en danmarkspremiere med underholdende teater og menneskeligt dynamit.

"Tiny Dynamite" er i bogstaveligste forstand fuld af knald og elektricitet, hvilket jo siges være noget for ungdommen, men der er også poetisk menneskeklogskab for de ældre. I virkeligheden er dét med forskellen på et ungt og et ældre publikum noget af et tomt postulat. Er der ægte spænding og især kvalitet, forenes alle aldre - som her.

Det er et trekantsdrama med paralleller til filmen "Jules og Jim".

To meget forskellige mænd, den ene checket og ordentlig med bil og jakkesæt, den anden skør i hovedet og uordentlig, nærmest hentet op fra rendestenen, tager på ferie uden for sæsonen og møder en pige, som med sin sødme og friskhed tiltrækker dem begge, som hun tiltrækkes af dem. De to mænd er på et særegen måde forbundne venner fra barndommen, "den stille" og "den vilde", som en tidligere nær veninde af dem begge døbte dem. Nu gentages historien tilsyneladende.

Forestillingen er sat op i et samarbejde med Statens Teaterskole, som har leveret instruktøreleven Moqi Simon Trolin.

Lidt skørt teater

Der kan ikke herske tvivl om hans sans for at skabe scenisk liv selv i de små omgivelser. Underholdende er det hele vejen. Lidt skørt også. Det er teater.

Den vilde er i Martin Ringsmoses aldrig overspillede tolkning ikke et sygdomstilfælde, men måske nok "en ulykke, der venter på at ske". Som seks-årig stillede han sig ud på marken og lod lynet slå ned i sig, fortælles det. Og det gnistrer af elektricitet i ordets egentlige betydning i Nikolaj Heiselberg Traps scenografi og Ulrik Gads lysdesign, som tilsammen fungerer ganske raffineret.

Den milde er Lars Topp Thomsen, som arbejder stille frem mod de gribende slutscener, hvor fortidens tragedie og nutiden mødes. Marie Louise Wille er dejligt naturlig som pigen, der i mødet med de to mænd og venner opdager, hvad det vil sige at være lykkelig og samtidig ensom.

En titel som "Tiny Dynamite" virker næppe tillokkende på alle, men bag den åbner sig et stykke teater, som er både morsomt og alvorligt, bizart underholdende og menneskeligt kløgtigt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.