Bellevue Teatret: ØRKENENS SØNNER - ET SKUD I TÅGEN

Bellevue Teatret
ØRKENENS SØNNER - ET SKUD I TÅGEN
Af og med Niels Olsen, Søren Pilmark, Henrik Koefoed og Asger Reher.
Til 26. juni samt august i Glassalen i Tivoli. Derefter danmarksturne september-december.

Fire halvgamle mænd i deres bedste alder, der fyrer sjofle vittigheder af og synger latrinære sange med platte rim. En gang mandehørm og karlekammerfims sat op på en scene.

Ja, det er det. Men serveret med overbevisende elegance, vittigt, begavet og rasende musikalsk af fire særdeles charmerende entertainere. Er man til Ørkenens Sønner - og det er jeg - kan man ikke andet end juble over denne nye aftapning, der er alt andet end "Et skud i tågen".

Tværtom får vi et stramt og velholdt show, hvor alt det, vi kender og holder af - logemødet, de tapre legionærer i Saharas sand, det Morten Korch'ske liv på Gyllegården med mænd i dametøj og ikke mindst filmstrimlerne med Slikmutter og hendes ekstremt store forlygter - er tilbage i fin form. Kendt og elsket, men samtidig fornyet til vores udelte fornøjelse.

Western-afdeling

Det nye er blandt andet en melodramatisk western-afdeling med Davy Crockett (Søren Pilmark med de vilde øjne og de dumme vittigheder), Asger Reher som en lille, batikfarvet indianerpige - Kvinden, de kaldte Hest - Henrik Koefoed som storsnakkende trompeter og Niels Olsen som general Custer i uniform og netstrømper.

Nyt og prægtigt er også et musikalsk nummer, hvor der knipses på mandlige mavefedtdeller og brystvorter, et potpourri over danske sange, hvor teksterne, sat sammen på en ny måde, røber et hidtil ukendt pornografisk indhold, samt et tryllenummer med en særdeles oversavet dame af tvivlsomt køn, mens den storpruttende artist - Ringmusklernes Herre - logemødet og landmandssketchen, alle med ny tekst, er herlige gensyn.

Undervejs er der masser af sange, hvor gamle schlagere får et aldrig tidligere erkendt indhold af enten seksuel eller latrinær karakter. Som når logen mindes en afdød broder med dårlig mave og alle de rædsler, det førte med sig, eller overvejelserne om mandens størrelse og størrelsen på manden. Eller sangene om impotens, om svigefulde kvinder og mænds toiletbesøg.

Dybest set er det hele selvfølgelig plat, fjollet og groft, men samtidig bedårende morsomt, når det som her synges med firstemmig formfuldendthed. Eller afleveres med elegance af smokingklædte herrer i ophøjet alvor og en egen uskyld.

Måske vil mange kvinder mene, at dette her er infantilt i en grad, hvor de slet ikke se komikken. Måske har de ret. Alligevel tilstår jeg gerne, at det er længe siden, jeg har grinet så godt, så grundigt og så meget.