Dansescenen, København: STEN, SAKS, PAPIR

Dans: Smukt og anelsesfuldt bevægelsesteater om styrke og skrøbelighed.

Dansescenen, København: STEN, SAKS, PAPIR

Af og med Anders Christiansen

Musik: Jakob Brandt-Pedersen

Scenografi: Lise Klitten.

Til 21. april.

Mand på stol skraber sten mod sten, slår sten mod sten. Igen og igen. Lyden af sten og stilheden.

Stilheden, når manden i jakkesættet med kroppen former figurer i rummet. Det hvide, bokserings-agtige rum med lyden, den mikrofonforstærkede lyd af saksen, der klipper papiret over. Af papiret, der krølles sammen. Knitrende krøllet papir og stilheden imellem.

Sfærisk støj fylder rummet. Som en søvngænger, blindet af papir om øjnene, vandrer han rundt. Manden i jakkesættet. Viklende sig ind i papiret, det krøllede hvide papir.

Som en kokon. Til at træde ud af igen og efterlade hvilende i sig selv.

Manden og papiret, der pisker mod gulvet, inden det kasseres. Eller flænges i, med saksen, til skærende metalliske lyde. Papiret, der pakker stolen uformeligt ind eller svøbes om mandens hoved, så det anes som et åndeansigt gennem de hvide fibre.

Til sidst kommer ilden. Knitrende, som var den af papir, fortærer den alt. Kun manden er tilbage.

Manden, som er Anders Christiansen, med de langsomme bevægelser, de skæve balancer, det uudgrundelige ansigt, de stærke billeder, den rituelle enkelhed, minimalismen i form og udtryk. 50 minutter sten, saks, papir. Mest papir. Hvidt og ubeskrevet, som en levende kunst-installation, dunkel og anelsesfuld.

henrik.lyding@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen