Imponerende kropskontrol hos kvinder i sokker og sandaler
Dygtige performere med glimt i øjet, teknisk kunnen og masser af charme skaber god underholdning i Don Gnus nye forestilling ”K.I.S.S.”, der dog også har sine udfordringer.
En kvinde ligger på gulvet. Helt fladt på maven. En anden kvinde griber fat om hendes ankler og ryster dem med et hurtigt svirp. Vupti! Pludselig står den liggende kvinde oprejst igen.
Rent kropsligt er det imponerende, hvad de tre kvindelige dansere i ”K.I.S.S.” er i stand til. Flere gange udfører de bevægelser, som virker fysisk umulige. Og det er da også deres præstationer og charme, der trækker stjernerne hjem. For der er samtidig en stor udfordring.