Ronja vokser op med en powerkvinde som forbillede
I Folketeatrets turnéforestilling synger Ronja Røverdatter smukt og klart, og Lovis er en drøm af en powermor. Så kan vi godt leve med, at rumpenisserne er nogle sære, pelsede sten på hjul, og at skoven aldrig dukker frem.
Hun har hænderne solidt plantet på hofterne, og med et gennemborende blik herser hun ubesværet rundt med røverbandens medlemmer.
Hun er en vaskeægte powerkvinde med ben i næsen, og så er hun mor med stort M. Ingen – hverken ulve eller rivaliserende røverbander – skal komme mellem hende og hendes barn.
Det er netop forholdet mellem mor Lovis i skikkelse af en dragende Charlotte Guldberg og Isa Monica Andersens Ronja, der er det stærkeste kort i Folketeatrets opsætning af Astrid Lindgrens klassiker. Til gengæld er der noget andet, der mangler.