Hvis du er gravid med dit første barn, skal du ikke se denne forestilling
Lykkerus og liderlighed. Kærlighed og kropssekreter. Ny og hårdtslående forestilling tegner et ærligt portræt af det at være mor.
Vasketøj, madpakker, indkøb, stinkende blespande, seksuel tørke, hårtab, søvnmangel og timelange puttesessioner.
Det er ikke for sarte sjæle at være mor. Ligesom det heller ikke er for sarte sjæle at være publikum til denne nye forestilling. Og det er der flere gode grunde til.