Der er flere veje at gå, når litteratur dramatiseres. Det er tydeligt i ”Bang”
I dobbeltforestillingen ”Bang” på Aarhus Teater er ”Ved vejen” præget af klassikervibes, mens ”De fire djævle” sender tankerne mod et surrealistisk klovnemareridt.
Aarhus Teater fortsætter sit faste samarbejde med Den Danske Scenekunstskole med dobbeltforestillingen ”Bang”. Hele fire studerende fra Scenekunstskolen er involveret, hvilket giver publikum et spændende indblik i, hvad den nye generation af danske scenekunstnere bringer.
De to studerende ved linjen for dramatisk skrivekunst Dicte C. Houmøller og Thor…