Småt er godt i Ganløse
Uhøjtidelig krorevy med masser af charme og god energi.
Mere skal der ikke til. Tre charmerende spillere på den lille kroscene, så er der dømt solid sommerunderholdning. Ganløserevyen flyder let og ubesværet med emner, der rækker fra det rene pjat over fremmedfrygt til sommerens skønneste og mest livsglade pop-potpourri – 50 år med Birthe Kjær, der tilmed til premieren sad blandt gæsterne og smilede så svalt…