Anmeldere er dybt uenige om Roskilde-hovednavn

Lørdagens koncert med Arctic Monkeys får alt fra to til seks stjerner. Dansk syrerock blandt dagens favoritter

Artiklens øverste billede
- De fire venner fra Sheffield-forstaden High Green viklede Orange Scenes mange frydefulde ansigter omkring deres kollektive lillefinger, konkluderer Politikens Pernille Jensen.

Triumf. Forudsigeligt. Fint. Helt godnat.

Det er vidt forskellige tillægsord, der tages i brug af anmelderne, når de fælder dom over lørdagens hovednavn på Roskilde Festival, Arctic Monkeys.

Politiken og Gaffa er helt oppe på de høje nagler med henholdsvis seks hjerter og fem stjerner.

- De fire venner fra Sheffield-forstaden High Green viklede Orange Scenes mange frydefulde ansigter omkring deres kollektive lillefinger, konkluderer Politikens Pernille Jensen.

Aldrig op i gear

Berlingske bygger bro med en firestjernet anmeldelse, som kalder koncerten "lidt for velfriseret", mens BT og Ekstra Bladet kun har fundet henholdsvis to og tre stjerner frem til lejligheden.

- Det kom aldrig helt op i gear, skriver BT's Jan Eriksen, der ligesom Ekstra Bladet klager over, at lydniveauet ved koncerten var for lavt.

Tidligere på dagen stod danske Nikolaj Nørlund på Arena-scenen til en to timer lang koncert med gæsteoptrædener fra Niels Skousen, Pernille Rosendahl, Christian Hjelm og Raske Penge.

- Nikolaj Nørlund mindede Roskilde Festival om, hvor fremragende hans bagkatalog er, konstaterer Kasper Schütt-Jensen i Jyllands-Posten og giver fem stjerner.

Danmarks bedste rockband

Det samme gør Berlingske, mens BT nøjes med fire, hvor Politiken og Ekstra Bladet er helt nede på tre.

En anderledes udelt begejstring finder man i vurderingerne af det danske syrerockband Spids Nøgenhat, som lørdag aften indtog Avalon-scenen med "vand, brød og te - kærlighed og LSD", som det blandt andet lød.

Den omgang takserer Politiken til seks hjerter, mens Soundvenue og Ekstra Bladet giver fem stjerner hver.

- Danmarks bedste og bedst spillende rockband lige nu. Sådan er det, skriver sidstnævntes Henrik Queitsch.

Senere på natten stod det Jamaica-begejstrede danseprojekt Major Lazer på Orange, og det var en oplevelse til topkarakter. Politiken og Gaffa giver det maksimale sekstal, mens Soundvenue er klar med fem stjerner.

- Der var ikke noget forløb fra start til slut, intet narrativ som kan oversættes til folk, der ikke var til stede på Orange Scene lørdag nat, da Major Lazer smadrede enhver forestilling om en god koncert, konstaterer Politikens Joakim Grundahl.

Blandt eftermiddagens koncerter fandt man det gendannede Psyched Up Janis, som primært udløser karaktererne tre og fire med et enkelt femtal hos BT.

Samme billede ser man i vurderingen af svenske Jenny Wilson, som spillede på Arena. Her er det Ekstra Bladet, der skiller sig ud med fem stjerner.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.