Disse personer bestemmer, hvem der skal sendes til Eurovision

DR har offentliggjort personerne i fagjuryen, som har 50 pct. af stemmerne til Grand Prix'et.

Artiklens øverste billede
Sidste år var fagjuryen med til at sende Emmelie de Forest til Eurovisionen i Malmø, hvor hun sejrede.

Seerne bestemmer den ene halvdel, mens fagjuryen bestemmer den anden.

Få dage før Dansk Melodi Grand Prix går i gang har DR offentliggjort navnene på den fem mand store fagjury, som altså er med til at sende en af de håbefulde 10 deltagere til Eurovision i København.

Ligesom sidste år er Grand Prix-legenden Jørgen de Mylius blandt de fem.

Jørgen de Mylius har været tilrettelægger ved Dansk Melodi Grand Prix i mere end 30 år, ligesom han også adskillige gange har kommenteret Det Internationale Melodi Grand Prix.

"Jørgen de Mylius er på mange måder indbegrebet af Dansk Melodi Grand Prix og har som bekendt en kæmpe viden om alt, hvad der har med Grand Prixet at gøre," siger DR's underholdningsredaktør Rasmus Ladefoged.

Endnu en genganger

Endnu en genganger fra sidste år er produceren og sangskriveren Chief 1, som har arbejdet med bl.a. Outlandish, Sanne Salomonsen og Kim Larsen.  I 2012 var han med til at skrive Soluna Samays vindersang "Should've Known Better".

Han får selskab af endnu en producer, nemlig Cutfather, som har arbejdet sammen med internationale kunstnere som Kylie Minoque, Christina Aguilera, Pussycat Dolls, Westlife og Robyn. I Danmark er han dog nok bedst kendt for sin rolle som X Factor-dommer i 2011 og 2012.

Endelig vil sangerinderne Søs Fenger og Camille Jones give deres besyv med i fagjuryen på lørdag.

Camille Jones debuterede som sangskriver og sangerinde i 2000 med singlen "Nothing Comes from Nothing" fra albummet Camille Jones. Siden har hun udgivet tre albums og hittede i 2007 internationalt med sangen "The Creeps".

Søs Fenger har siden sin debut som sangerinde i bandet News midten af 1980'erne været en fast bestanddel af den danske musikscene og har udgivet i alt 11 albums.

Dansk Melodi Grand Prix afholdes i Arena Fyn i Odense på lørdag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.