Suspekt bliver overrasket af publikum hver gang

Man kan tro, at drengene i Suspekt har publikum i sin hule hånd, men faktisk er det lige omvendt, siger de.

Artiklens øverste billede
Med Rune Rask til at trække i de musikalske tråde bag pulten gør drengene fra Suspekt alt, hvad de kan for at trække publikum med i festen.

Allerede halvt i armens bevægelse, kopierer det bølgende menneskehav foran scenen, den gestus, som Bai-D fra rap-gruppen Suspekt laver.

Og når drengene beder flere tusind mennesker om at sætte sig på hug, så adlyder publikum med det samme. Men for Suspekt, der torsdag aften indtog Bøgescenen ved festivalen i Skanderborg, bliver den magt aldrig en selvfølge.

- Vi ved ikke, hvordan reaktionen er fra publikum fra gang til gang, så selvom vi inviterer dem til fest, er vi aldrig sikre på, hvad de svarer, fortæller Bai-D, der gemmer på det borgerlige navn Andreas Bai Duelund.

Aldrig bare rutine

Men når publikum så godt som altid svarer overvældende tilbage på alle udbrud fra de to rappere Bai-D og Orgi-E forrest på scenen, så skyldes det også, at bandet engagerer sig enormt meget i festen foran dem.

- Vi prøver at gøre det til noget specielt hver gang, for vi går fandme op i det her. Det er aldrig bare en rutine, så der sker altid noget andet end man forventer, fortæller Emil Simonsen, der i gruppen er Orgi-E.

Med Rune Rask til at trække i de musikalske tråde bag pulten gør drengene fra Suspekt alt, hvad de kan for at trække publikum med i festen.

Og det er alle mennesker, som er inviteret. Ung, gammel, rød, blå, Suspekt skelner ikke.

- Vores musik afspejler samfundet. Vi kan sige noget enormt politisk eller indad-skuende og så synge om pik og patter lige bagefter, fortæller Bai-D, og Orgi-E uddyber:

Som en familiefest

- På mange måder er vores musik som en familiefest. Du kan sagtens sidde og diskutere politik det ene øjeblik, men så kommer onkel dum og snakker om patter lige bagefter, og skønheden ved musik er, at vi kan afspejle det hele, siger han.

I løbet af efteråret søger gruppen igen mod studiet for at brygge på nye numre og skrive nye tekster.

- Vi kunne sikkert sagtens turnere videre, men det er også vigtigt at bruge alt det vi har af idéer til noget nu, siger Rune Rask.

Han lover dog, at værdigt trængende nok skal få muligheden for en enkelt eller to koncert med gruppen i løbet af efteråret.

Newspaq

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.