Bieber mødtes hemmeligt med dansk superfan

Midt i virvaret af fans i Oslo fik en dansker en helt speciel oplevelse med Justin Bieber.

Artiklens øverste billede
Efter lidt ventetid blev den danske fan kørt ned til havnen i Oslo, og pludselig sprang Justin Bieber ud af en bil og lige i armene på hende. Arkivfoto: AP

Mens flere fans i onsdags i Oslo måtte lade tårerne løbe efter at have fået beskeden om, at de alligevel ikke fik lov at møde deres store idol, sangeren Justin Bieber, gik den danske superfan Lisa Kastleen i stedet til tasterne.

Lisa Kastleen står sammen med Jannie Marie Buhl bag den officielle danske Justin Bieber-fanklub, og de to piger har på både Facebook og Twitter været et samlingspunkt for de mange fans i Danmark gennem flere år.

Universal Music havde arrangeret, at 20 danske fans blev fløjet op for at mødes med stjernen, inden han skulle give en minikoncert i den norske hovedstad. Men mødet måtte aflyses, da flere tusind piger prøvede at storme det hotel, sangeren var på.

- Jeg får alligevel ikke lov at møde Justin Bieber, og der er intet Universal eller nogen anden kan gøre, skrev Lisa Kastleen efterfølgende på sin twitterprofil.

Vent og se

Men kort efter dukkede der en besked op på skærmen.

- Jeg kan gøre noget. Tro på det. Vent og se, skrev Justin Bieber til den danske fan.

Kort efter blev hun ringet op af sangerens manager, der bad hende om diskret at dukke op et aftalt sted i nærheden af Biebers hotel.

Her fik hun først lov at tale i telefon med stjernen.

- Han sagde, at jeg var en af hans største fans, og at jeg var én af dem, der havde været der fra starten, og at det betød meget for ham, fortæller Lisa Kastleen.

Lige i armene

Efter lidt ventetid blev hun kørt ned til havnen i Oslo, og pludselig sprang Justin Bieber ud af en bil og lige i armene på hende.

- Han gav mig et stort kram. De næste 45 minutter tilbragte vi sammen på en båd, hvor han spillede en af sine nye sange og vi snakkede, siger hun.

Inden hun blev sat af båden ved koncertstedet ved Oslos opera, fik hun taget et par billeder med superstjernen.

- Det var den bedste dag i mit liv. Det er der ingen tvivl om, fortæller Lisa Kastleen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.