En russisk sejr er skidt for Danmark

Hvis russiske bedstemødre skulle vinde Eurovision, kan det få konsekvenser for musikken.

Artiklens øverste billede
Ruslands bidrag til Det Internationale Melodi Grand Prix kommer fra Buranovskiye Babushki. PR-foto

Selvom mange danskere fik sig et billigt grin, da de seks russiske bedstemødre "Buranovskiye Babushki" gik på scenen i tirsdagens semifinale i Eurovision, så er de ikke til at komme uden om, når man taler om, hvem der er favoritter til at løbe med sejren i lørdagens store finale.

Men skulle det ske, at Rusland gik hen og vandt Det Europæiske Melodi Grand Prix, så er det alt andet end sjovt.

Det kan nemlig have fatale konsekvenser for melodi grand prixet her hjemme, fortæller ekspert og kommentator Ole Tøpholm.

- Det kan simpelthen skræmme etablerede og professionelle danske kunstnere fra at deltage i melodi grand prix, fortæller Ole Tøpholm, der ikke mener, at grand prixet skal handle om sjove gimmicks, men i stedet om musik.

Håber ikke de vinder

- Mens X Factor er for amatører, så skal melodi grand prix gerne være en konkurrence for de mere professionelle. Men de bliver simpelthen skræmt væk, hvis det er sådan et nummer, der går hen og vinder, siger Ole Tøpholm om russernes "Party For Everybody".

- Jeg håber virkelig ikke, de vinder, men jeg kan godt frygte det, siger han.

I Baku i Aserbajdsjan, hvor musikkonkurrencen afholdes i år, har de seks bedstemødre - hvoraf den ældste er 77 år gammel - fået masser af opmærksomhed, og journalister og fans flokkes om dem.

Men står det til Ole Tøpholm, så skal sejren hellere gå til enten Italien eller Sverige.

Sverige

Vores nordiske nabo stiller op med sangen "Euphoria", der bliver sunget af Loreen, mens Italiens Nina Zilli synger "L'amore E' Femmina".

- Sverige stiller op med en velskrevet popsang, der er nyskabende i melodi grand prix-sammenhænge.

- Og Italien har med deres bidrag virkelig formået at have musikken i centrum, og så lyder italiensk pop bare godt - i hvert fald i mine ører, siger Ole Tøpholm.

Det danske bidrag til konkurrencen - sangen "Should've Known Better", som Soluna Samay synger - er dog ikke helt uden chancer for en god placering.

Plads i Top 10

Ole Tøpholm spår, at danskerne får en plads i top 10.

- Vi er afhængige af fagjuryens point, for det er svært at vide, hvad hr. og fru Portugal for eksempel vil have.

- Men jeg har større forventninger end normalt, siger Ole Tøpholm.

Finalen bliver sendt lørdag aften kl. 21 på DR1.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.