32-årig venezuelaner vandt Malko
Dirigent-konkurrencen sluttede lørdag vinderen kan se frem til en flyvende karriere-start
Efter seks dages intens koncentration og musikalske udfordringer, kan den 32-årige venezuelaner Rafael Payare endelig ånde lettet op.
Når man er Malko-vinder, er en solid start på karrieren nemlig sikret: Forude venter 24 engagementer med Nordens førende orkestre og et tre-årigt mentorforløb med Maestro Lorin Maazel. Desuden omfatter førstepladsen en opræmie på 20.000 euro.
For få timer siden gik en drøm i opfyldelse for Rafael Payare, da seks dages spænding endelig blev udløst - og afløst af en førstepræmie i Malko Konkurrencen.
Aftenens vinder
Rafael Payare er uddannet fra det venezuelanske musikuddannelsesprogram El Sistema, og har dirigeret alle de største professionelle orkestre og ungdomsorkestre i Venezuela.
Han har været assisterende dirigent under Gustav Dudamel og Claudio Abbado - og har i øvrigt en stilling som 1. hornist i Simon Bolivar Orkestret. 1'
Man kan i øvrigt opleve Rafael Payare i koncert allerede 23. maj, hvor han dirigerer værker af Mozart og Musorgskij i Tivolis Koncertsal.
Øvrige placeringer
2. præmien blev vundet af Antonio Méndez, 3. præmien af Kristiina Poska, 4. præmien af Daniel Danzmayr, 5. præmien af Jesko Sirvend og 6. præmien af Tong Chen.
Publikumsprisen, som er afgjort via sms fra publikum, lyttere og seere, gik til Kristiina Poska.