Hiphop-fans endt på FBI's sorte liste
FBI's bande-rapport indeholder i år fans af klovne, der rapper.
Fans af hiphop-duoen, Insane Clown Posse, er "en løst organiseret bande" med "henvisning til gruppens voldelige og kriminelle aktivitet" og "bande-lignende adfærd".
I hvert fald ifølge FBI.
Det amerikanske forbundspoliti har nemlig sat fan-gruppen med navnet 'Juggalos' på deres liste over nationale bander, skriver guardian.com.
Kæmpe-bande
Hiphopperne i Insane Clown Posse arrangerer hvert år en forsamling med deres fans.
SE VIDEO: In yo face
Således troppede 20.000 fans fra Juggalos op sidste år.
Og nu er de i samlet flok endt på en liste, hvor de beskrives som "en trussel mod samfundet pga. vold, stofmisbrug og deres generelle destruktive og voldelige adfærd".
Bare en familie
Juggalos har ry for at være forbundet med en vis form for kriminalitet i USA. Gruppen har formentlig været involveret i en skudepisode i januar samt et overfald på en hjemløs sidste år.
Bande-udnævnelsen har dog vakt stor vrede i Juggalos, der nu er begyndt at samle underskrifter ind til en anmodning om at blive fjernet fra den voldelige liste.
"Juggalos er bare én stor familie, der passer på hinanden," forklarer en fan om sammenholdet i gruppen, der nægter at kaldes for en bande.
Sendt fra Gud
Hiphop-duoen fra Detroit har dog endnu ikke udtalt sig om deres fans nye betegnelse.
SE VIDEO: Hokus Pokus
Men selvom de to bemalede klovne synger om at hore og skyde folk, mener de selv, at de er Guds egne børn og går ad den kristne vej i livet.
Læs hele FBI's bande-rapport HER.