Italiener får klassisk musiks Nobelpris

Dirigenten Riccardo Muti har modtaget den klassiske musiks største pris på en million dollars.

Artiklens øverste billede
Foto: Pontus Lundahl/AP/Scanpix Sweden

Torsdag aften var en særlig aften for den italienske stjernemaestro, Riccardo Muti. Denne aften modtog han nemlig den fornemme Birgit Nilsson-pris på en million dollars for sin store indsats med at dirigere operaer og koncerter verden over. Muti fik overrakt prisen af den svenske konge, Carl Gustaf, ved en ceremoni på den svenske opera i Stockholm.

Klassisk musiks Nobelpris

Prisen, som er den største hæderspris i den klassiske musikverden, blev indstiftet umiddelbart efter den svenske operasanger Birgit Nilssons død i 2005. Den er siden blev kaldt ’klassisk musiks Nobelpris’.

70-årige Riccardo Muti er den anden prismodtager, siden prisen blev indstiftet. Han blev udpeget af en jury, som blev nedsat efter Birgit Nilssons død. Den første prismodtager var den spanske tenor, Placido Domingo, som Birgit Nilsson selv udpegede, inden hun døde. Domingo modtog prisen tilbage i 2009.

Chef for Chicago-symfonikere

Til daglig er Riccardo Muti chefdirigent for det berømte amerikanske Chicago Symphony Orchestra. Tidligere var han chef for det italienske Maggio Musicale Fiorentino, ligesom han har stået i spidsen for det traditionsrige Philharmonia Orchestra i London, Philadelphia Orchestra og La Scala-operaens orkester i Milano. Han har tilmed været tilknyttet Wienerfilharmonikerne gennem 40 år og har i denne periode dirigeret orkestrets berømte koncerter på den årlige Salzburg Festival.

Specielt forhold til Nilsson

Riccardo Muti havde et specielt forhold til Birgit Nilsson, mens hun levede. Som helt ung dirigent tog han på en tre timer lang togrejse for at opleve hende synge live ved en koncert i Rom.

”Det var en helt speciel følelse, og jeg ville kun gøre det for noget helt ekstraordinært. Birgit Nilsson var ekstraordinær,” sagde han til pressen i forbindelse med prisoverrækkelsen.

"En så stor hæder gør dig bevidst om, at du som musiker har gjort en forskel, som folk omkring dig værdsætter. Jeg er beæret og glad,” sagde han videre.

Klar og præcis

Muti er berømt for sine klare og præcise fortolkninger af musik, især fra perioden omkring Vivaldi og frem til Verdi. De store romantikere som Wagner og Mahler går han derimod helst udenom, ligesom nutidig klassisk kompositionsmusik også kun yderst sjældent findes på Mutis repertoire.

Kompromisløs ledelse

Riccardo Muti er berygtet for sin krævende og kompromisløse ledelsesstil over for musikerne i orkestrene. Flere kritikere har sågar kaldt ham for ”konservativ og diktatorisk med en kold og kalkulerende tilgang”, mens andre fremhæver ham som en dirigent med en enorm charme og intelligens. Hans evne til at inspirere både sangere og orkestre i forbindelse med Verdi-opførelser er blevet rost af mange. Her er Muti blevet kaldt ”den mest dramatiske og inspirerende dirigent siden Toscanini.”

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.