Volbeat er helt oppe på beatet
Til september udkommer nyt album og der er planlagt foreløbig fire koncerter i efteråret.
"Beyond Hell/Above Heaven".
Det er titlen det kommende udspil fra Volbeat, og det er i butikkerne den 13. september. Udgivelsen følges op med en turné, der omfatter fire koncerter.
Bandet, der er et af tidens populæreste livenavne på den danske rock-scene, spillede for blot få år siden for et meget lille publikum på Stengade 30 i København - senest har gruppen turneret med Metallica.
Genkendelig Volbeat
Bandets 13 nye sangen er blevet indspillet Jacob Hansen i hans studie i Ribe og man kan forvente både genkendelig Volbeat-lyd - regulær rock og samt mere hårdtslående sange.
Bandet blev dannet i 2001 og har siden udgivet "The Strength/The Sound/The Songs” (2005), ”Rock the Rebel/Metal the Devil” (2007) og ”Guitar Gangsters & Cadillac Blood” (2008).
De to seneste albums opnåede platin i Danmark og guld i Finland.
Metallica og AC/DC
Efter udgivelsen af albummet fra 2008 har bandet turneret med blandt andre Metallica og AC/DC.
De har både spillet for mange tusinde mennesker på rockfestivaler i Tyskland, Finland, USA og i Norden samt stadioner i USA.
For to uger siden startede forsalget til den tyske del af turneen, hvilket blev mødt med massiv interesse: Volbeat toppede salgslisten på Tysklands største billetsalgs-site eventim.de.