Fortsæt til indhold
Musik

Skal du have fingrene i Bowies pladespiller?

David Bowies pladespiller samt en lang række øvrige af den afdøde stjernes effekter bortauktioneres.

En lang række effekter fra David Bowies store samling af kunst- og designgenstande bliver bortauktioneret på Sotheby's i London den 10. og 11. november.

Blandt effekterne er en speciel pladespiller - en Brionvega Radiophonograph RR 126 fra 1965.

»Det vil måske ikke komme som nogen overraskelse, at den mest innovative og modige musiker i sin generation lyttede til musik på sådan en ukonventionel pladespiller,« lyder det i auktionshusets præsentation af pladespilleren.

Blandt de mange øvrige effekter findes værker af kunstnere som Damien Hirst, Frank Auerbach, Harald Gilman, Kenneth Armitage, Marcel Duchamp.

David Bowies kendskab til New York-kunstneren Jean-Michel Basquiat er også repræsenteret ved et par værker - blandt andet "Air Power" (1984), der ventes at indbringe omkring 3 mio. pund.

Se effekterne her