Det blev ikke den store revanche

Red Hot Chili Peppers. Smag på ordene: Rødglødende. Brandvarmt. Koldsved. Tårer i øjnene. Man finder ikke et meget bedre bandnavn. Det lover alt, hvad man kan drømme om til en festivalkoncert.

Men Red Hot Chili Peppers blev ikke den drøm af en koncert, man – af flere grunde – kunne have håbet på.

For det første: Den amerikanske kvartets seneste koncert på Orange Scene, det var i 2007, er gået over i historien som noget af det ringeste, der er leveret på den ikoniske koncertplatform. Gruppen lignede en voldsom omgang influenza, og siden er der naturligvis blevet digtet videre på oplevelsen, så den er kommet til at fremstå endnu ringere, end den måske var i virkeligheden.

For det andet: Red Hot Chili Peppers’ nye album, ”The Getaway”, som udkom for ganske nylig, er noget af det bedste fra den californiske kvartet i meget lang tid. Pladen er grundlæggende ambitiøs og uden tvivl varierende og iørefaldende.

Endelig: Der var behov for en uovertruffen og uforglemmelig præstation på en onsdag, hvor der forinden var sket alt for lidt på Orange Scene, og hvor der manglede noget ekstraordinært rundt om på de mange andre scener.

Optrådte med studenterhue

Bandets forsanger, den 53-årige Anthony Kiedis, gik på scenen med en dansk studenterhue, og man kunne lege lystigt med en tanke om, at han ville præstere til et dansk 12-tal. Og selv om han hurtigt fik huen af, gik det rigtigt godt i begyndelsen. Efter en opløftende jamsession gik kvartetten målbevidst om bord i gamle klassikere som ”Can’t Stop”, ”Dani California” og ”Scar Tissue”, og onsdagens suverænt mest talstærke publikum på festivalen kunne ordene udenad og skrålede med uanset alder, og der blev skabt en følelse af samhørighed.

”Be Fresh Like A Fish” stod der på Anthony Kiedis’ T-shirt. Men efterhånden som tiden gik, kunne man mærke, at han ikke var som en fisk i vandet. Det handlede ikke om, at han var uoplagt, men han fremstod ikke som verdens lykkeligste menneske. En sorg? En kærestesorg? Han formåede, hvad han havde overskud til. Det var godkendt, men det var ikke tilstrækkeligt til at gøre netop Red Hot Chili Peppers’ koncert på Orange Scene anno 2016 til noget ekstraordinært mindeværdigt.

Bag ham slog trommeslager Chad Smith tunge slag på det nye nummer ”We Turn Red”, og han fik følge af bassist-energibundtet Flea og guitaristen Josh Klinghoffer, der gjorde det bedste, han havde lært. Men han havde ikke evnerne til at kunne præstere en ekstravagant strengeleg som hans forgænger, John Frusciante. Klinghoffer var god og en, de andre kunne stole på.

Der udbrød fællessang og blev klappet taktfast under ”Snow (Hey Oh)”, mens forskellen på en albumvision og en koncertvirkelighed blev udstillet i form af det nye nummer ”Dark Necessities”. Det har på plade krøller og finurligheder, som ikke blev udfoldet på scenen, fordi Red Hot Chili Peppers ikke stillede med det mandskab, som var nødvendigt for at realisere ambitionerne. Bedre klarede et andet og mere enkelt nyt nummer, ”The Getaway”, sig, og en tredje nyhed, ”Detroit”, var så enkel og ligetil, at den passede nærmest perfekt til en onsdag i Danmark.

Det blev et syvtal

Red Hot Chili Peppers er hverken The Rolling Stones eller Paul McCartney, som stod på Orange Scene i henholdsvis 2014 og 2015. Men de fire amerikanere har evigtgyldige numre – klassikere om man vil. De kom til sidst i skikkelse af ”Californication” og ”By The Way” og i endnu højere grad med de to ekstranumre, først balladen ”Under The Bridge” og siden uromageren ”Give It Away”. Alle disse sange blev præsteret upåklageligt. Men hvis Red Hot Chili Peppers virkelig ville have taget revanche for koncerten for en halv snes år siden, havde de evnet det overrumplende påfund – alvorligt eller sjovt – der havde efterladt indtrykket af et band, der var kommet for at kreere noget ekstraordinært. Sådan blev det ikke, og derfor må ”studenten” Anthony Kiedis og co. nøjes med et syvtal. Eller fire stjerner.