Rapper misser Roskilde - udleveres til Østrig

Frankrig vil udlevere Freddie Gibbs i voldtægtssag. Han skulle have spillet på Roskilde Festival næste lørdag.

Den amerikanske rapper Freddie Gibbs er torsdag af en fransk domstol blevet beordret udleveret til Østrig, hvor han er anklaget for voldtægt, oplyser hans advokat.

Det betyder formentlig, at Roskilde Festival må pille 34-årige Gibbs af plakaten. Han skulle ifølge planen have spillet næste lørdag på scenen Avalon.

Gibbs stammer fra Gary i den amerikanske stat Indiana. Han blev anholdt 2. juni, kort efter at han skulle have spillet en koncert i Toulouse i den sydlige del af Frankrig. Han var i gang med en Europa-turné.

Hans rigtige navn er Fredrick Tipton, og 31. maj blev der udsendt en europæisk arrestordre på ham for at have begået voldtægt i Østrig.

Han blev i sidste uge sat på fri fod mod en kaution på 50.000 euro (372.000 kroner).

Ifølge advokaten overvejer Gibbs, om han skal anke beslutningen om udlevering. Det har han tre døgn til.

Advokaten siger videre, at rapperen kategorisk benægter anklagerne om voldtægt, og at han er stærkt utilfreds med hele udleveringsproceduren. Han vil hellere af fri vilje melde sig selv til de østrigske myndigheder.

- Jeg har aldrig nogensinde forgrebet mig på en kvinde, fortalte han retten i sidste uge.

Sangeren er på Europa-turné for at promovere sit seneste album "Shadow of a Doubt".

Han har foreløbig været nødt til at aflyse koncerter i Marseille og Strasbourg og Porto i Portugal.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.