Northside jubler over festival uden sedler og mønter

- Det er gået helt igennem fremragende, siger glad talsmand fra Northside om årets festival i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Som noget nyt havde Northside i år meldt ud, at det ikke ville være muligt at betale med kontanter i løbet af den tre dage lange festival i Aarhus. Foto: Per Lange

Mens kunstnere som Beck og Ukendt Kunstner fortsat ventede på at indtage scenen i Aarhus, jublede Northside Festivals talsmand, John Fogde, allerede søndag eftermiddag over en vellykket festival.

- Det er gået helt igennem fremragende. Vi har haft tre fantastiske dage med fantastisk vejr. Lige fra vi åbnede dørene, har vi oplevet en stort set problemfri og smertefri festival, lyder det fra talsmand John Fogde på festivalens sidste dag.

Som noget nyt havde Northside i år meldt ud, at det ikke ville være muligt at betale med kontanter i løbet af den tre dage lange festival i Aarhus.

Og det forsøg har vist sig at være en succes, siger John Fogde.

- Vi havde dårlige erfaringer med det fra 2014, men i år var vi trygge ved at lancere kortbetaling. Og det har været en endnu større succes, end vi havde turde håbe på.

Festivalen bliver dermed den første i Danmark, der er fuldstændig kontantfri.

Den aarhusianske festival har - i modsætning til eksempelvis Roskilde Festival og Tinderbox - ikke meldt udsolgt i år.

- Men overordnet set er vi rigtig godt tilfredse med fremmødet, siger John Fogde.

Han vurderer, at omkring 30.000 mennesker har besøgt festivalen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.