Stevie Wonders tålmodighedstest

Der var rørende øjeblikke – men også alt for meget roderi – da Stevie Wonder spillede en sindig søndagskoncert.

Artiklens øverste billede
Stevie Wonder var for nærig med den rigtig rørende frelser-soul på Roskilde.

Orange, Roskilde:

søndag

Stevie Wonder

Musikalsk har Stevie Wonder uomtvistelig legendestatus, og han er en sjælden sangfugl på vores breddegrader.

Så det var noget af et scoop, at Roskilde Festival kunne præsentere amerikaneren som næstsidste navn på den store scene søndag aften.

Stevie Wonder er 64 år, og festivalen er før blevet forkælet af veteraner, som virkelig formår at feje enhver snak om ”fortidslevn” af banen og ramme publikum med blændende musik. Bruce Springsteen og Kraftwerk er nyere eksempler.

Men Stevie Wonder skrev sig ikke ind på listen over de helt store veteran-øjeblikke på Orange.

Rodet og udynamisk

Hans koncert var en alt for rodet og udynamisk tålmodighedstest, der undervejs ligefrem tangerede et decideret sammenbrud. Wonder besluttede sig for, at han ville give den herlige ”Ebony and Ivory”. En sang han engang grovhittede med i selskab med Paul McCartney. Men Wonder havde åbenbart ikke rådført sig med sit band, og musikernes forsøg på at redde improvisationen fusede fuldstændig ud. Havde Wonder været frontmand i et hvilket som helst partyband, var han sikkert blevet fyret af orkestret.

Men nu er han altså verdensstjernen Stevie Wonder, og selv om hans funk i perioder var søndags-flad – og selv om han brugte alt for lang tid på frelste monologer og på at oplære publikum i korsang – så var der i dén grad kærlighed i luften.

”Jeg elsker jer!” udbrød sangeren pludselig ud af det blå.

Virkningen var fuldstændig afvæbnende og stort set alt var tilgivet.

Sunde soul-vitaminer

Efter en lang og træg opvarmning hjalp det også gevaldigt, at Wonder fik soul-vitaminpillerne til at trille, og der blev spillet klassisk rå, ruskende soul fra før verden overhovedet tænkte på at gå af lave. Oveni fik vi serveret stærk krydret organisk blæser-suppe i ”Sir Duke”, der er Wonders tak til musikkens magi.

Sangeren har nået poppens tinder takket være stærke melodier. Men hans største force er en urinstinktiv evne til at gå direkte efter den emotionelle kerne og give sig ubetinget hen til indlevelsen. Også selv om det indebærer, at han ligner en kåd baby eller en landsbytosse, der famler omkring i fuldskabens tåge. Den slags kaldes soul, og følelserne fik frit flodløb i den socialt indignerede ”Living for the City”.

Men Wonder fejllæste også sit festival-publikum og forventede i flere numre, at de skulle overtage sangen. Desværre var det kun få, der kendte teksterne. Flere ballader forsvandt også letvægter-diffust i aftenluften. Sammen med håbet om at Wonders soulede naturkraft for alvor ville ryste jorden under Roskilde.

Adgang til Jyllands-Postens store univers med anmeldelser af litteratur, film, musik, teater og billedkunst kræver normalt abonnement. Koncertanmeldelser fra Roskilde Festival vil være tilgængelige for alle læsere. Se Premiums store udvalg af kvalitetsjournalistik her og meld dig til i dag, hvis du ikke allerede er abonnent. Første måned er gratis, og der er ingen binding.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.