Emmelie vandt grand prix 2013
Danmark får internationalt ryk-ind i 2014 efter sejr i det europæiske melodi grand prix i Malmø.
Bookmakerne fik denne gang ret i deres vurdering af årets vinder. 20-årige Emmelie de Forest opnåede ligeså stor succes under pointsoptællingen, som hun har gjort under resten af showet. Med 234 point og en sikker føring blev hun den store vinder af finalen i Malmø.
Alligevel er danskerne i Malmø nået at blive nervøse, da en del andre lande, her i blandt Ukraine, Norge og Aserbajdsjan rykkede tættere og tættere på.
Nerver på
Og hvor journalisterne og øvrige danskere på arbejde i Malmø nåede at få nerver på i timerne inden finalen, gik det danske hold rundt og var mere afslappede. De havde vel vænnet sig til det.
Nu kan danskerne med Danmarks Radio i spidsen gå rundt og være nervøse igen. For næste år bliver vi værter for et show til omkring 125 mio. kr.
"Only Teardrops" er skrevet af Lise Cabble, som nu står bag tre vindersange. I alt har hun skrevet 12 sange til Danmark.
Danmark: Emmelie de Forest - Only Teardrops