Kermit medvirker i aktuel terroropera
<p>Kermit og klovnen Ronald McDonald optræder i ny opera om terror på English National Opera.</p>
Det er en noget særpræget sammenhæng, Muppet Show-frøen Kermit og kloven Ronald McDonald kan ses og høres i senere på måneden på English National Opera i London.
Den 25. maj er der britisk premiere på den tyske komponist Detlev Glanerts opera ”Caligula” fra 2006 – en opera, som afbilder et samfund, der lever under terror med diktatur, vold og seksuelt fordærv. Den tyske forfatter Hans-Ulrich Treichel har skrevet librettoen til operaen.
Surrealistiske kostumer
Publikum vil i operaen opleve børnefigurer i en anderledes dyster sammenhæng end normalt. Korets kostumer er inspirerede af de kendte karakterer, ligesom der indgår dragter i festlig og farverig Miss World-stil.
Folk forbinder børnefigurerne med farver og bevægelse og sjove, lette luftige ting, men bag facaden hersker det triste, anderledes og skræmmende. Sådan forklarer kostumedesigner Alice Babidge sine surrealistiske fortolkninger i avisen The Independent.
Inspireret af romersk kejser
”Caligula” er baseret på Albert Camus’ skuespil af samme navn – et skuespil, han skrev som reaktion på Hitlers og Stalins gerninger. I Glanerts opera undersøges den moderne diktators opkomst. Både operaen og skuespillet trækker paralleller til den tyranniske og dekadente romerske kejser og hersker Caligula (år 12 – 41), hvis fireårige regering førte til katastrofe. Han skildres i historien som en grusom, blodtørstig og nærmest vanvittig enehersker med mord og fordærv på samvittigheden. Med sin ødselhed fik kejseren tilmed smadret statens finanser.
Det er den opfindsomme og meget anerkendte australske instruktør Benedict Andrews, der iscenesætter ”Caligula” på English National Opera. I sidste måned instruerede han bl.a. Hollywood-stjernen Kate Blanchett i Sydney Theatre Companys iscenesættelse af teaterstykket ”Big and Small” på The Barbican i London.
Mishandlede folk i Kermit-kostumer
Det 40 mand store kor i ”Caligula” udgør i operaen kejser Caligulas folk. I første akt er koret klædt i smukke rober, pelse og diamanter, der afspejler det velstående samfund. Kontrasten opstår i anden akt, hvor koret optræder i Kermit- og klovnekostumer. De særprægede kostumer symboliserer et mishandlet folk i en totalitær stat, forklarer instruktøren.
”Jeg vil vise en befolkning, som lever under terror, og som - måske - tvinges af kejser Caligula til at klæde sig ud i absurde kostumer. De utraditionelle kostumer er med til at portrættere det mareridts-samfund, senatoren skaber. Et samfund, hvor herskeren Caligula er blevet rablende sindssyg,” forklarer Benedict Andrews til The Independent.
Foregår på fodboldstadion
Andrews lader handlingen i ”Caligula” udspille sig på et fodboldstadium i en navnløs, fiktiv stat, som styres suverænt af et militært diktatur.
”Jeg blev inspireret til scenekonceptet ved at studere modeller af de gamle romerske stadions – og også af nutidige sportsarenaer. Jeg var betaget af, i hvor høj grad disse arenaer har været udnyttet af statslige terrormagter – fx Nationalstadionet i Chile under Pinochet.
Stadionerne fyldes med folk. Nogle gange virker befolkningen ægte, andre gange fremstår den som karikaturer i Caligulas vanvittige fantasiunivers,” fortæller instruktøren.
Opera appellerer til alle
John Berry er kunstnerisk leder på English National Opera. Han fremhæver Benedict Andrews’ formidable visuelle sans og stærke instruktøregenskaber. Berry understreger, at selv om ”Caligula” er en moderne opera, rummer den ikke barrierer ift. det publikum, der ikke har forhåndskendskaber til operagenren.
”Operaen virker meget moderne, men der er også en romantisk stemning i den. Den er følelsesladet og atmosfærisk. Musikken varierer fra det ekstremt eksplosive og teknisk komplicerede til det ufatteligt simple.”
Caligula spiller på English National Opera i London fra den 25. maj til den 14. juni.