Bon Iver foldede vingerne ud
Bon Ivers sange er skrevet i en jagthytte i Canada, men de fungerer også med lyssætning og fuldt udbygget orkester foran 20.000 mennesker.
ROCK
ARENA
BON IVER
Lørdag aften
Justin Vernon lignede langt fra en rockstjerne, da han luntede ind på scenen i Arena-teltet sent lørdag aften.
Snarere en fugleunge, der lige havde ramt et vindue.
Med uplejet sovehår og nedslået blik nærmede han sig usikkert mikrofonen, og da kunne man have sine tvivl om, hvorvidt manden var i stand til at genskabe magien fra sine stemningsfulde album.
Men så åbnede han munden og mødte øjeblikkelig jubel for sin smukke, lyse falset, som ledte tankerne hen på norske Thomas Dybdahl og islandske Jónsi fra Sigur Rós.
Så kan det ikke gå helt galt.
Og så kunne festivalens snakkelystne publikum omsider tie stille. Også i de stille stunder, hvor musikken var faretruende tæt på at gå i stå. Tak for det.
Sange fra skuret
Justin Vernon har været på lidt af en rejse, siden han for fem år siden skrev sangene til debutalbummet "For Emma, Forever Ago" (2008) i en jagthytte i den canadiske ødemark. Med sangene fra den udgivelse samt sidste års opfølgende album "Bon Iver" har særlingen udviklet sig til en af den alternative rockmusiks mest efterspurgte navne.
Der var nu ikke meget bræddehytte over Arena-teltet, hvor Bon Ivers sange blev præsenteret i en imponerende lyssætning, som fulgte musikkens mange op- og nedture.
Kontrasterne mellem de stille passager og de deciderede vredesudbrud med larm fra trommer, violiner og guitarer skaber en sjælden dynamik, som konstant sikrer publikums opmærksomhed.