Richard Hawley: Standing At The Sky's Edge
Mange kunstnere når på et tidspunkt dertil, hvor de sætter sig for at kreere et personligt værk, der kommer til at stikke ud fra den øvrige produktion. Ja, som nærmest bliver en modreaktion på fortidige bedrifter.
Richard Hawley:
Standing At The Sky's Edge
Parlophone/EMI Music
Dér er den britiske solist Richard Hawley nu. Han har på mange af sine hidtidige soloalbum croonet sig til stor respekt som sanger og sangskriver i ikke mindst sit hjemland. På den nye plade mindes han de døde. Det sker med ikke mindst nogle psykedeliske kunstgreb, der sluger minutterne med stor appetit, uden at man føler sig underholdt - eller provokeret af støjen for den sags skyld. Derfor kommer pladen til at fremstå som en fejltagelse.
schol