Hemmeligt budskab på Britney-sang forarger

<p>Amerikanske The Parents Television Council vil have, at nummeret "If You Seek Amy" ikke bliver spillet i radioen mellem klokken seks om morgenen og ti om aftenen.</p>

Artiklens øverste billede

Hvad ser du, når du læser titlen "If U Seek Amy"?

Nej, ikke rigtigt noget, vel.

Prøv så at sige - råbe hvis du har mulighed - ordene meget hurtigt efter hinanden.

Så skulle der ske det, at noget i stil med det amerikanske bandeord "fuck" kommer ud af din mund.

Ydermere kan man måske høre afslutningen på sangtitlen som "me" (A-me).

Dermed kommer de fire ord til at byde på såvel et forbudt ord som noget, der kunne lyde som en kontant, fræk invitation fra verdensstjernen, der er fraskilt og mor til to små børn.

Nej til æteren

Den slags vil The Parents Television Council (PTC) ikke være med til. Organisationen, der blev stiftet i 1995, stræber efter, at tv og radio indeholder ansvarlig underholdning.

"En ting er at inkludere denne tekst på en cd, så fans, der ønsker at høre den, kan gøre det, men det er en helt anden sag, når sangen bliver spillet i den offentligt ejede æter, specielt på et tidspunkt af døgnet hvor børn sandsynligvis er blandt det publikum, som lytter," udtaler PTCs leder Tim Winter på billboard.com.

"Det er afgjort ikke en sang om en pige med navnet Amy," fortsætter Winter, som mener, at nummeret overskrider reglerne for, hvad der er lovligt og ulovligt i æteren.

Advarslen har dog ikke fået radioerne til at lade være med at spille nummeret, der er tredje single fra den amerikanske popstjernes album "Circus".

Radiokanal bipper ordet

Seks populære radiokanaler har sangen i rotation i denne uge. En af dem er WFLZ-Tampa i Florida.

"Vi er overbeviste om, at den version, som vi spiller, ikke overskrider nogen grænser," siger leder på radiokanalen Tommy Chuck.

WFLZ spiller ifølge billboard.com to versioner af nummeret.

En version fra Spears' amerikanske pladeselskab Jive, hvor "Seek" er ændret til "See", og en version om morgenen, hvor værten råber sit navn, hver gang navnet "Amy" dukker op.

Det bliver oplyst, at sangen indtil nu er solgt i 107.000 digitale eksemplarer i USA.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen