Morrissey: Greatest Hits
Ny opsamling med den tidligere The Smiths-forsanger mangler historisk bredde og spændende nyheder.
Morrissey:
Greatest Hits
Decca/Universal Music
Udkommer mandag
I en tid, hvor musikforbrugere og ikke mindst fans efterspørger merværdi - added value, virker den nye opsamling med Morrissey temmelig nærig.
Det britiske ikon bliver hyldet ved hjælp af en opsamling med 15 numre, hvoraf hovedparten har haft singlestatus.
Derudover findes der en særlig deluxe-udgave, som jeg i skrivende stund ikke har haft fingre i. Den skulle indeholde en liveoptagelse fra Californien sidste sommer.
Da Morrissey udgav et livealbum for et par år siden, havde jeg dog foretrukket et par bonus-cd'er med sjældne og sære numre.
Den slags officielle skiver findes der ikke rigtigt nogen af med Morrissey - eller The Smiths for den sags skyld. Den type udgivelser er ellers blevet en industri i sig selv i dette årti, og der er helt sikkert fans, der vil elske at få et anderledes - og officielt - indblik i Morrisseys karriere.
Ikke engang de bedste numre
”Greatest Hits” kommer først og fremmest til at fremstå som en slags besegling af det samarbejde, som briten har indgået med Decca, der er en del af verdens største pladeselskab Universal Music.
Frugten af det samarbejde skulle blive afsløret senere i år. Det er i hvert fald annonceret, at der kommer et helt nyt soloalbum i 2008, og det lover umiddelbart godt for det færdige resultat, at Jerry Finn skal producere. Han var nemlig involveret i Morrisseys flotte comebackplade ”You Are The Quarry”, der er afsenderadresse for en håndfuld fine sange til opsamlingspladen.
Et lignende antal kommer der fra britens seneste soloudspil, den stort anlagte og halvt mislykkede plade ”Ringleader Of The Tormentors”. Og desværre er det ikke ubetinget pladens bedste numre, der er med.
Hellere to ældre cd'er
Derudover er der gjort plads til meget gamle hits som de slidstærke ”Everyday Is Like Sunday” og ”Suedehead” samt et par nye sange, der ikke ændrer en døjt på opfattelsen af Morrissey som musiker og menneske.
”That's How People Grow Up” er et ganske udmærket bidrag med et arrangement, der er pænt proppet med instrumenter.
”All You Need Is Me” har en mere brutal undertone, men jeg synes ikke, at musikken fungerer optimalt sammen med Morrisseys sangforedrag.
Mit råd til dem, der vil lære Morrissey at kende, er derfor at investere i en ældre opsamling og ”You Are The Quarry”.
De to plader skulle kunne anskaffes for færre penge end den nye Morrissey-sag. For fans handler det vel bare om at få købt pladen og vente på rigtigt nyt.