Han forlod ikke sit hjem i 13 måneder: »Jo mere vægt jeg tog på, desto mindre genkendte folk mig«
Ny Netflix-serie kommer tæt på det eklatante sammenbrud i en af musikhistoriens største popgrupper.
Det var kun et spørgsmål om tid.
Når timingen var rigtig, skulle Gary Barlow forlade det ustyrligt succesfulde britiske boyband Take That og forfølge en solokarriere.
Succesen var nærmest selvskreven.
Det var jo ham, der skrev sangene, han havde været leveringsdygtig i hits som ”Back for Good” og ”Never Forget”, og iagttagere havde for længst udråbt ham til den nye George Michael eller Elton John.
Men sådan gik det ikke.
Langtfra.