Danmarks store popstjerne Christopher var tæt på at knække: »Jeg lagde bare hovedet på hylden og gjorde, hvad jeg følte, der var nødvendigt. Jeg var død i øjnene«
Hvordan ser livet ud, hvis man tager kvælertag på janteloven og siger ja til alt? Og hvor langt kan man nå, hvis man knokler så hårdt, at man må melde afbud til sin egen polterabend? Det ved sangeren og skuespilleren Christopher … og hans familie.
Christopher sidder i bar overkrop i en penthouselejlighed i Seoul.
Alene.
Aftenens koncert er overstået, og klokken har passeret midnat. Med udsigt over den sydkoreanske millionby spiser han cheeseburger og pomfritter.
Udmattet læner han sig tilbage i den store, plyssede sofa. Laver et FaceTime-opkald til hustruen Cecilie og børnene hjemme i København.
»Hej Nulle, hvad så, skatter, hvad så?« siger han med lavmælt stemme til sin lille datter, Noelle, der toner frem på skærmen.
Hendes tårer og mundvige afslører, at hun bestemt ikke er enig i sin mors beslutning om at forlade legepladsen for at tage hjem og spise aftensmad.
Cecilie sætter telefonen på højkant på køkkenbordet, hvor hun er ved at skære gulerodsstænger.
»Det er bare … Puha. Træk vejret dybt ned i maven,« siger hun og fortæller, hvordan det tog en times tid at komme hjem fra legepladsen.
Christopher lytter.
Familien skulle egentlig have været på ferie i Portugal i disse dage, men den blev aflyst. Fordi én af dem skulle forfølge sine ambitioner.
Dén person har lige poppet en grøn flaske.
»Drikker du også champagne?« spørger Cecilie lettere forundret og tilføjer:
»Ja, hvorfor ikke? Skål, skat. Så tager jeg en tår mælk.«