Langt fra 8-6-6-0: Her hører publikum efter, og her tør de græde til hans sange
Der ligger en sårbarhed i sproget i sangene om den almenmenneskelige tvivl, men den blev slynget ud over scenekanten med en høj grad af selvtillid, og i dén kombination opstod magien.
Hver kunstner sin hjemmebane.
Sådan er det – også når det gælder festivaler.
I Peter Sommers tilfælde burde der ikke herske tvivl om det geografiske tilhørsforhold. Det er svært at forestille sig Smukfest i Skanderborg blive afviklet uden den lokale trubadur på plakaten, for her burde publikum smage ekstra grundigt på ”8-6-6-0”, sangen om ”ren provins i skulderhøjde, et lille, harskt smørhul af en hidtil uhørt drøjde”.
Ja, Peter Sommer bliver taget godt imod i Skanderborg, men han bliver også taget for givet, for han kommer jo igen næste år, og så føler folk sig åbenbart kaldet til at gå i baren eller tale hen over musikken.