Han er tilbage efter 24 år – og det er, som om han aldrig har været væk
Denne længe ventede plade bygger på den samme urovækkende melankoli, som drev katalogets ældre sange frem. Vi anmelder fire nye, internationale plader.
At et band eller en solist lød godt i 1990’erne, er ikke ensbetydende med, at de leverer på samme niveau i dag.
Langtfra.
Lyt blot til U2, Björk eller Primal Scream. Eller lad være. Deres plader er blevet mere og mere ligegyldige.
Oasis er et andet eksempel.
Bandet er som bekendt gendannet, og er man heldig at have sikret sig billetter til en af næste års heftigt omtalte comeback-koncerter, kan man uden tvivl se frem til en mindeværdig aften. Men en ny plade kan det ikke betale sig at håbe på – alt efter ”Definitely Maybe” (1994) og ”(What’s The Story) Morning Glory?” (1995) bør gå i glemmebogen.
Men der er undtagelser.
Tilbagevendte The The hører til i dén kategori.