Tusindvis sælger billetter til udsolgt Roskilde Festival

Selv om Roskilde Festival for længst har meldt alt udsolgt, er det ikke umuligt at skaffe sig en billet.

Artiklens øverste billede
Sidst Roskilde Festival løb af stablen var i 2019. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med kun ti dage til at Roskilde Festival løber af stablen, bugner Den Blå Avis og sociale medier med billetter til salg.

I skrivende stund er der således knap 3.000 opslag med festivalbilletter til salg på dba.dk.

Her er flere af billetterne sat til salg til under købsprisen på 2.250 kroner for en såkaldt partoutbillet, hvor der er adgang til samtlige otte dage af musikfestivalen.

Det er på trods af, at Roskilde Festival kunne melde alt udsolgt i begyndelsen af maj, og at der andre år har været problemer med billetter til overpris ved udsolgte festivaler.

For nogle er det over to år siden, at de købte billetten. Men coronaaflysninger af både festivalen i 2020 og 2021 har gjort, at billetindehaverne ikke har kunnet komme afsted før i år.

Flere skriver i opslagene på dba.dk, at de siden billetkøbet er blevet forældre eller på anden vis er blevet forhindret i at rykke en uge ud af kalenderen til at tage på festival.

Og det er da også særligt billetter, der er købt i 2020 og 2021, som Roskilde Festival oplever, bliver sat til salg over forskellige portaler.

Det oplyser Roskilde Festivals kommunikations- og marketingchef, Mads Mikkelsen, i en skriftlig kommentar.

Han kender dog ikke det samlede antal af billetter til salg, ligesom at festivalen ikke blander sig i, om billetterne bliver solgt til en lavere pris, end hvad der oprindeligt blev betalt for den.

Festivalen anbefaler, at man køber sin billet gennem billetportalen TicketMaster, hvor forhindrede festivalgængere også har mulighed for at sætte billetter til salg.

På den måde mindskes risikoen for at købe en falsk festivalbillet, oplyser Mads Mikkelsen, der ikke har grund til at tro, at et øget udbud gør risikoen for billetsnyd større.

- Normalt er det, når der ingen billetter er at få, at risikoen for snyd øges, siger kommunikationschefen.

Roskilde Festival finder sted fra 25. juni til 2. juli.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.