Nænsom slagkraft fra London var i verdensklasse

Helt overordnet må man erkende, at London Symphony Orchestra fortsat er et stjerneorkester i den øvre verdensklasse. Det mærkede man efter ganske få takter af R. Strauss’ ”Till Eulenspiegels lustige Streiche”, der var først på programmet. Og dog virkede opførelsen af dette stykke Strauss lidt rutinepræget med en snert af kølig professionalisme; ganske vist var strygerklangen helt eventyrlig som en magisk sværm af insekter i en smidig og fuldstændig velkoordineret bevægelse. Men der gik lidt tid, inden orkestret fandt den passende ro og eftertænksomhed.

De mystiske passager kom flot frem, og slagtøjsgruppen var simpelthen på pletten med de mest vidunderlige, fyldige, præcise brag og smæld. Og så fik vi også helt eminente solotoner fra koncertmester Andrej Power, der vist spiller på et meget fint instrument.

London Symphony Orchestra har bl.a. lagt musik til flere episoder i ”Star Wars” og fire Harry Potter-film, og onsdag aften demonstrerede orkestret, at det fortsat er med på det nye beat inden for klassisk musik. Derfor fik vi Helen Grimes’ trompetkoncert ”night-sky-blue” med Håkan Hardenberger som solist.

Den drømmende start på værket passede helt fint med titlen, mens en stædig aftenklokke understregede dagens slutning. Generelt var der mange interessante effekter, men der manglede også melodi og variation. Stykket var derfor for langt.