Ukrainsk deltager trækker sig fra Eurovision

Et besøg på den russisk-kontrollede halvø Krim får nu vinderen af det ukrainske grandprix til at trække sig.

Artiklens øverste billede
Vinderen af Ukraines nationale melodigrandprix, Alina Pash, skriver onsdag på det sociale medie Instagram, at hun trækker sig fra konkurrencen. Arkivfoto: Efrem Lukatsky/AP

Konflikten mellem Rusland og Ukraine får betydning for Ukraines deltagelse ved Eurovision. Det skriver Sky News.

Vinderen af Ukraines nationale melodigrandprix, Alina Pash, skriver onsdag på det sociale medie Instagram, at hun trækker sig fra konkurrencen.

Tirsdag skrev BBC, at Alina Pash var blevet suspenderet af den ukrainske melodigrandprix-arrangør.

Det skete, fordi Alina Pash er mistænkt for at have overtrådt ukrainsk lovgivning, da hun i 2015 besøgte halvøen Krim.

Krim har siden 2014 været under russisk kontrol.

Ifølge ukrainsk lovgivning er det ikke tilladt for ukrainere at rejse til Krim-halvøen uden forudgående tilladelse fra myndighederne. Indrejsen skal desuden ske gennem Ukraine.

Alina Pash har, ifølge Sky News og hende selv, vist dokumentation for, at hun ikke rejste til Krim gennem Rusland.

Den oplysning vil arrangøren af det ukrainske melodigrandprix have enten be- eller afkræftet af de ukrainske myndigheder.

Uanset hvad udfaldet bliver, har Alina Pash dog valgt at trække sig fra konkurrencen.

Alina Pash begrunder på Instagram blandt andet sit farvel til konkurrencen med det had, hun fortæller, hun har mødt på internettet.

- Jeg ønsker ikke denne virtuelle krig og det had. Den primære krig nu er den, der kom til mit land i 2014, skriver hun. Netop 2014 var det år, hvor Rusland tog kontrollen med den ukrainske halvø Krim.

Alina Pash vandt lørdag det ukrainske melodigrandprix med sangen ”Forgotten Ancestors”. En sang, der handler om ukrainernes historie.

Ukraine deltog første gang ved Eurovision i 2003.

I 2016 vandt ukrainske Jamala Eurovision med sangen ”1944”. Sangen kritiserede Sovjetunionens deportation af Krim-tatarerne til blandt andet Usbekistan under Anden Verdenskrig.

Krim-tatarerne er en af de oprindelige befolkningsgrupper på Krim.

Eurovision afholdes i 2022 i byen Torino i Italien.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.