Magiske fantasyklange fik Koncerthuset til at sitre

Uden de storladne soundtracks ville fantasyfilm og -spil klappe sammen som slatne souffléer. Meget af musikken herfra er så kraftfuld og medrivende, at den kan stå alene ved en koncert. Det bekræftede DR Symfoniorkestret med kor og solister torsdag til koncerten ”Fantasymphony”. Koncerthusets store sal var omskabt til en hule, hvor de pompøse klange foldede sig ud som eventyrfortællinger tilsat spindelvæv, levende lys og videoindslag.

Med en symfonisk instrumentpark, der var udvidet med effekter som saxofoner, sælsomme fløjter, guitar, mandolin og orgelbrus, affyrede de optrædende kultnumre fra ”Harry Potter”, ”Ringenes Herre” og andre af fantasygenrens storsællerter. Mezzosopranen Tuva Semmingsen strålede i sine solistiske indslag med glimmer på øjnene, nougatblød stemme og en autentisk fysisk indlevelse. Blot ærgerligt, at orkestret i sin iver ofte kom til at overdøve hende.

Den koreanske sopran Jihye Kim virkede usmidig i stemme og krop og savnede de overtoner, der giver klangen fylde og farver. Bassen Johan Karlström pumpede som en Leonard Cohen-klon mørke og mystiske klange på hits fra ”Hobbitten” og ”Game of Thrones”. Fra balkonen bag orkestret lagde koret kulører på fraserne. Især i starten var sangerne lidt seje i optrækket. Ikke alle indsatser sad superpræcist. Det skyldtes måske dirigenten Christian Schumann, hvis lidt stive slag virkede vanskelige at følge for de medvirkende.

Som vært via en storskærm tog ”Troldspejlet”s Jakob Stegelmann os med korte, billedrige fortællinger ind i film- og spiluniverserne, så scenerne buldrede levende afsted for det indre øje.