Tænk, hvis The Rolling Stones havde indstillet karrieren for 50 år siden
I anledning af 50-års jubilæet for ”Beggars Banquet” genudgiver The Rolling Stones albummet med klassikere som ”Sympathy For The Devil”, ”Street Fighting Man”, ”No Expectations” og ”Stray Cat Blues”.
»Hej, det er Mick Jagger,« lyder det i det telefoninterview, som ligger på et medfølgende genoptryk af en sjælden japansk singleplade.
Interviewet er ikke nær så interessant som selve musikken på denne 50-års jubilæumsversion af Stones-mesterværket ”Beggars Banquet”. Ikke dermed sagt, at indpakningen halter, for albummet præsenteres i en deluxeudgave…